Det er det islandske Samherji, der i forvejen driver en flåde af fiskefartøjer og fiskefabrikker samt havbrug og fiskeopdræt, der også samtidig eksporterer deres egen produktion under mærket »Ice Fresh Seafood«. De vil nu fange og transportere levende hvidfisk, for at oppebære en bedre kvalitet af den landede fisk.
Samherji har investeret i et pelagisk fartøj og er i færd med at ombygge samt konvertere skibet til demersalt fiskeri, hvor det vil være muligt at pumpe fisk om bord og opbevare den i live i specielt udstyrede tanke. Dette arrangement giver langt større fleksibilitet i håndteringen af fangsten og en øget samt bedre kontrol med arbejdsbyrden om bord og i forarbejdningen på land.
Karstensens Skibsværft i Skagen, på toppen af Danmark, har fået opgaven med at forlænge fartøjet med 10,2 meter til en samlet længde på 55 meter. Derudover øges lastrummet ombord og ligeledes installeres der en fiskefabrik.
Skibet har tidligere været i irsk ejerskab under det pelagiske selskab Western Chieftain, men er nu i Danmark, hvor man efter en større ombygning forventer at skibet kan leveres til det islandske selskab omkring marts eller april måned 2021.
Ombygningen ombord medfører blandt andet:
- Fisk går i special-udstyrede tanke, hvor de holdes i live, hvilket gør det muligt enten at behandle dem senere om bord eller at bringe fisken levende til kaj.
- Fisk kan renses ombord og efterfølgende placeres i tanke med nedkølet havvand (RSW) til opbevaring.
- Fisk kan renses og blive transporteret i traditionelle tanke, der opbevares i et kølerum om bord.
Metoden indebærer fangst af fisk i et traditionelt bundtrawl, hvor man i stedet for at takle posen på dækket, som ofte stresser og trykker fisken, så flyttes fangstposen nu istedet om på siden af fartøjet, hvorfra man skånsomt vacuumpumper fangsten ombord. En metode der har vist sig at være uhyre effektiv og nænsom, når man flytte de levende fisk ombord. Med denne metode håndteres fangsten langt bedre og det er én i forvejen meget benyttet og kendt metode til skånsomt at flytte levende fisk fra eksempelvis havbrug og op i brøndbåde.
Nordmændene har implementeret og benyttet denne teknologi og metode i mange år, hvor man har opbygget et helt sæt af reguleringer og regler omkring brugen. For i Norge gælder det, at hvis fiskene opbevares i net-bure på havet i mindre end 12 uger, kræves der ingen licens til fiskeopdræt, forbi man da ikke regner processen som egentlig akvakultur, men istedet kun som en form for opbevaring.
Reglerne i Norge fokuserer i højere grad på dyrevelfærd, dvs. at fisken ikke udsættes for unødvendig belastning undervejs, og at der desuden skal være faciliteter om bord til at sortere og veje fangsten.
Det norske Madtilsyn skal kontrollere og revidere.
Så for at få tilladelsen til både at fange og opbevare levende fisk, skal operatøren kontrolleres og revideres af det norske Madtilsyn. Da der ikke er tale om nogen stigning i mængden og i biomassen, er der fortsat en minimal forurening, som følge af opbevaringen af fisken med denne metode, hvorfor reglerne er langt mindre komplicerede sammenlignet med de traditionelle regler for havbrug og akvakultur til havs. Efter fire uger i havburerne skal fisken tilbydes foder (hel fisk eksempelvis lodde), og efter 12 uger gælder de samme regler som for akvakultur af vilde fisk. Hvis planen er at holde fisken i mere end 12 uger, kan der ansøges om en særlig tilladelse til opbevaring af fisken i op til 20 uger.
Hos det islandske fiskeselskab Samherji er man overbeviste om, at der er mange fremtidige muligheder ved at benytte denne metode.
- Tiden mellem fangst og levering til forarbejdningen, kunne med denne metode afkortes fra 3 til 5 dage ned til kun mellem 0 og 12 timer. Hvilket er en kæmpe tidsmæssig besparelse.
- Forsyningssikkerheden til forarbejdningen på land, øges også betydeligt.
- Ligeledes kan opbevaring af fisk i havbure kompensere for kortsigtede udsving, når der opstår mangel på fisk på grund af enten dårligt vejr eller svigtende fangster.
- Samtidig vil mulighederne for at komme ind på nye markeder med frisk fisk også øges på grund af produktets længere holdbarhed og en mere jævn og kontinuerlig samt stabil forsyning.
- Samherji har taget erfaringerne til denne metode i Norge, og personalet har gjort en kæmpestor indsats for at gøre sig bekendt med de forskellige forskningsprojekter, der er relateret til dette.
Denne fiskerimetode har endnu ikke fundet anvendelse i Island og reglerne for dette er derfor endnu ikke helt på plads, såsom de lovgivningsmæssige rammer for blandt andet vejning og opbevaring af den levende fangst.
Missionen er, at skibe for fremtiden generelt vil være udstyret på en sådan måde, at de kan levere en del af fangsten levende. Men før denne udvikling kan finde sted, er det nødvendigt at ændre reglerne og tilpasse dem, så fiskerisektoren kan komme videre i denne retning.
Det er nødvendigt for fiskerisektoren og den islandske regering at samarbejde om at udvikle regler til styring af et sådant fiskeri og dermed fremme dyrevelfærden og værdiskabelsen i forarbejdning af demersalt fanget fisk. Samherji har til hensigt at bruge det nye skib som et eksperiment i fuld skala for, at udvikle dette koncept til succes. Derfor håber man på et godt samarbejde med de islandske myndigheder, om projektet.