Den for fiskeriet, så længe ventede fiskerimesse i Limerick, der ligger i den sydvestlige del af Irland, åbner fredag den 25. marts og lørdag den 26. marts 2022, efter to svære år for fiskeriet og fiskeindustrien.
Derfor glæder arrangørerne sig ekstra meget til at lukke dørene op for nogle spændende og interessante dage, hvor fiskere og industrien igen kan mødes.
Denne fiskerimesse afholdes nu for første gang på det fantastiske nye spillested UL Sport Arena i Limerick, som samler alle udstillerne under ét tag i den rummelige sports-hal.
Sponsor er denne gang det irske udviklingsagentur for fisk og skaldyr, BIM, sammen med søforsikringsselskab Arachas, det tidligere Cavanagh Hooper Dolan.
Fuldstændigt udsolgt messe
Udstillere fra alle sektorer i fiskeindustrien, møder talstærkt op med over 150 virksomheder fra mere end 15 forskellige lande, som på messen vil dække de fleste ønsker af næsten enhver tænkelig karakter og art indenfor udstyrs- og servicesektoren i fiskeindustrien. Med over 40 nye virksomheder, der udstiller for første gang, er efterspørgslen efter at være en del af den irske fiskeri-messe i fiskebranchen, så høj som nogensinde.
En række fartøjer vil også være udstillet ved havnen, hvilket giver de besøgende en helt unik mulighed for, på første hånd, at se nogle af de nyeste fiskerfartøjer på markedet. Havne-området vil også byde på displays fra kystvagten og BIMs kysttræningsenhed samt udstilling af motorer, rigning samt fiskehåndtering.
For første gang vil der være besøgsregistrering på messen
Besøgende kan tilmelde sig ved indgangen til messen, men dem, der ønsker at springe køerne over, kan forhåndstilmelde sig her.
Sharon Boyle fra Messe-arrangøren Mara Media sagde: »Vi er begejstrede for at få muligheden for endelig at udstille igen, efter hvad der for os alle, har været nogle anstrengende år.«
»Vi har modtaget fantastisk støtte fra alle vores udstillere og hele branchen siden udsættelsen af vores 2020-udstilling, og dette har ansporet os til at skabe en messe, der vil fejre branchens sammenkomst igen. For messen er et fantastisk sted at både at mødes og gøre forretninger, men også at netværke og møde gamle venner og kollegaer til en hyggelig snak om fiskeriet.«
Irish Skipper Expo 2020 Messen åbner i UL Sport Arena i Limerick fredag den 25. til og med lørdag den 26. marts 2022 – klokken 10.00 til 18.00 fredag samt lørdag mellem kl. 10.00 og 16.00.
Vi ses