I marts måned 2014 begyndte EU og en række lande, herunder USA, Canada, Australien, Japan, Schweiz, New Zealand og Island, at indføre sanktioner mod Rusland på grund af russernes intervenering af Ukraine. Disse sanktioner er fortsat gældende her næsten 7 år efter russiske styrker intervenerede Ukraine og efterfølgende annekterede Krimhalvøen.
Disse EU-sanktioner mod Rusland trækker således et årelangt spor med en omfattede sanktionsliste mod russiske enkeltpersoner og firmaer samt egentlige forbud mod adgang til EU og indefrysning af forskellige konti. Som svar på dette indførte den russiske præsident Vladimir Putin den 6. august samme år, en række forbud mod import af en hel række fødevarer fra EU og flere andre lande.
Disse importbegrænsninger udvider Putin nu, som en modaktion til EU’s fortsatte sanktioner, der nu er sat til at vare indtil udgangen af 2021.
Det russiske nyhedsbureau TASS (Russian news Agency) skriver, at den russiske regering er blevet bedt om at gennemføre et dekret, hvori man forlænger visse økonomiske foranstaltninger mod blandt andet EU og andre lande, som selv har indført sanktioner mod den Russiske Føderation, indtil den 31. december 2021.
Det russiske forbud mod import af laks fortsætter. Den russiske præsident Vladimir Putin forlænger således importforbudet mod fiskeprodukter fra EU og andre vestlige lande med endnu et år.
Tilbage i august måned 2014 forsvandt med ét slag Europas største marked for laks og ørred. EU og USA samt Canada og Norge indførte handelssanktioner mod Rusland, efter russerne invaderede Ukraine på Krim-halvøen. Rusland’s modreaktion kom næsten omgående, med at indføre importforbud mod en lang række vesteuropæiske varer, herunder fisk.
Det er ikke småpenge der således går EU samt Norges næste forbi. Sidste år beregnede Norwegian Seafood Council, at den norske fiskeindustri, samlet havde mistet ca. 2 mia. EUR – svarende til 14.9 mia. Dkr, (skriver 14.894.400.000,00 danske kroner) siden forbuddet trådte i kraft i 2014.
