Årets første iltsvindsmålinger viser, at blandt andet Limfjorden flere steder er ramt af kraftigt iltsvind.
Der er ligeledes kraftigt iltsvind i Sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, samt i Åbenrå Fjord og i Mariager Fjord. Desuden er flere steder ramt af moderat iltsvind.
Det viser de nye iltsvindsmålinger fra Miljøstyrelsen, der dækker perioden 15. juni til 3. juli.
»Iltsvindet har indfundet sig de steder, som også blev ramt tidligt på sæsonen sidste år. Situationen svarer i store træk til, hvad vi så sidste år, men for Limfjorden viser målingerne fra de seneste 14 dage udbredt iltsvind, hvilket ikke var tilfældet på samme tidspunkt i 2019,« siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen.
Årsagen til iltsvindet skal findes i en kombination af udledninger af kvælstof og fosfor og dermed algevækst samt sol og vindforhold.
I Limfjorden er der kraftigt iltsvind:
- i farvandet syd for Livø
- i Risgaarde Bredning
- i Lovns Bredning, i Skive Fjord
- i Hjarbæk Fjord
- i Thisted Bredning
- i Mariager Fjord.
Blæst kan hjælpe
I farvandet omkring Fyn er der målt kraftigt iltsvind i Sydlige Lillebælt syd for Årø og nordvest for Ærø. Der er målt moderat iltsvind syd for Helnæs Bugt. I Det Sydfynske Øhav er der målt kraftigt iltsvind i Ærøbassinets vestlige del og moderat iltsvind i den østlige del. Der er målt kraftigt iltsvind i Aabenraa Fjord.
»Iltsvindet indfinder sig om sommeren først der, hvor der er flest alger i vandet, og hvor vandet står mest stille. Det er det, vi ser nu, hvor iltsvindet har ramt lukkede fjordområder og områder med dybe sænkninger i havbunden. Herfra må vi forvente, at iltsvindet vil brede sig hen over sommeren, med mindre vi får kraftig blæst,« siger Harley Bundgaard Madsen.
Miljøstyrelsen offentliggør nye iltsvindskort hver uge i ugerne 27 til 49 på Miljøstyrelsens hjemmeside Det næste iltsvindskort kommer fredag 10. juli.
Find det nyeste iltsvindkort her
Fakta om iltsvind
Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør, jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur.
Bliver det samme vandområde ramt af gentagne iltsvind, vil især de fastboende bundlevende dyr, som fx muslinger, snegle og søstjerner, have vanskeligt ved at etablere et naturligt og varieret dyresamfund. Det har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, som indgår i føden hos bl.a. fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde.