Dette spørgsmål samt andre ønsker Nordisk Marine tænketank sammen med EUfishmeal og Nordisk Ministerråd at sætte fokus på ved at invitere til Symposium i Hirtshals sidst i august.
Reserverer dagene mandag den 29. august og tirsdag den 30. august 2016 til mødet der afholdes på Nordsøen Forskerparks mødelokale »Stornoway« på Willemoesvej 2 i Hirtshals.
Som optakt til mødet skriver blandt andet formand for NMTT (Nordisk Marin Tænketank) Sten Sverdrup-Jensen og formand for EUfishmeal Johannes Palsson, om industriens og branchens udfordringer de kommende år.
I mange år har fiskemel og fiskeolie været af central betydning for foderndustrien, til brug i dyrefoder.
Men en stigende efterspørgsel på fiskefoder fra industrien og den farmaceutiske sektor, kombineret med en konstant, men til tider stagnerende global forsyning af råvarer, har ført til en betydelig bekymring om fremtidige leveringer.
Samtidig, er der i nogle lande udtrykt bekymring om brugen af pelagiske ressourcer til foder. Det verdensomspændende erhverv, som akvakultur er blevet til, er det hurtigst voksende segment indenfor fødevareproduktionen. På grund af forsyningsvanskelighederne for fiskemel og fiskeolie, er der en stigende interesse for at erstatte disse ingredienser og gerne i et omfang, hvor fiskemel og fiskeolie kan erstattes, uden at gå på kompromis med fiskenes sundhed og kvaliteten. Hvilket udemærket kan vise sig at være en større udfordring.
Bestræbelser på at erstatte den traditionelle fiskemel med nye produkter med et tilsvarende indhold af omega3 er allerede i gang.
Branchen for fiskemel og fiskeolie spiller en meget stor og meget central rolle i fiskersamfundene i de nordeuropæiske havnebyer, hvor industrien holder til. På den baggrund er der skabt et behov for en langt bedre kortlægning og afklaring samt betydning og vurdering af det økonomiske, sociale og biologiske samspil der er med havmiljøet og branchens økonomiske og sociale bidrag til de lokale samfund.
Med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Marine Think Tank og EUfishmeal inviteres centrale interessenter til et symposium for at diskutere betydningen af fiskemel og fiskeolie og efterfølgende udstikke en kurs for fremtiden.
Symposiet »Perspektiver for fiskemel og fiskeolie, set i lyset af forvaltningen af R03;R03;industrifiskeriet, alternative anvendelser af mel og olie samt udviklingen af nye feeds og teknologier« vil finde sted på Nordsøcentret i Hirtshals, Danmark fra mandag den 29. august til og med tirsdag den 30. august 2016.
Begge formænd håber, så mange som muligt vil finde tid til at deltage og sammen dele informationer samt synspunkter om, hvorledes fiskemel og fiskeolie-værdikæden kan udvikles i de kommende år.
Se venligst foreløbig dagsorden og tilmeld dig her