Det er hævet over enhver tvivl, at lovgivningen omkring en almindelig lønmodtager og ansats retsikkerhed i forbindelse med tv-overvågning på den pågældendes arbejdsplads sikre det foregår på en måde, som ikke hverken krænker den ansatte eller skaber utryghed på arbejdspladsen.
Desuden er straffen for overtrædelse af lovgivningen skærpet med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne.
Forbuddet mod tv-overvågning gælder dog ikke for offentlige myndigheder. Behandling af personoplysninger i forbindelse med offentlige myndigheders tv-overvågning skal dog altid ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Adgangen til at indføre tv-overvågning er derudover reguleret af nogle generelle ansættelsesretlige regler om kontrol-foranstaltninger på arbejdsmarkedet. En arbejdsgivers adgang til at kontrollere de ansatte udspringer af ledelsesretten, som er fastslået i »Septemberforliget«, helt tilbage fra 1899, og som omhandler fagretlig praksis og hovedaftalerne på arbejdsmarkedet, herunder DA’s og LO’s aftale om indførelse af kontrolforanstaltninger.
Detail-branchen kender til TV-overvågning
Siden 1999 er der dog sket en rivende teknologisk udvikling, og der anvendes i dag overvågningskameraer på størrelse med et knappenålshoved. Det billige udstyr og de teknologiske forbedringer af overvågningsudstyret har ført til, at en meget stor del af detailhandlen i dag overvåger deres butikker og ansatte. Dette sker på en langt mere intensiv måde i dag end tidligere.
Teknologien har givet mulighed for i detailhandlen at sammenkøre oplysninger fra kasseapparater og overvågningskameraer. Udstyr, der i dag er så raffineret, at det er muligt at genkende de ansatte og følge dem rundt på deres arbejdsplads. En udvikling, som har ført til, at Datatilsynet behandler et stadigt voksende antal sager om tv-overvågning.
En udvikling som kan blive fiskerne til del
En tv-overvågning, der meget snart kan blive en del af fiskernes virkelighed og dagligdag, under forhold som almindelige lønmodtagere ikke vil tolerere og acceptere.
Tv-overvågning griber ind i retten til et privatliv, ligesom det også kan have helbredsmæssige konsekvenser at være underlagt en konstant overvågning. I yderste konsekvens kan tv-overvågning være sundhedsfarligt for de ansatte og særdeles belastende for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Man kan pådrage sig stresssygdommen PTSD – Post-traumatic Stress Disorder. Der er derfor et særligt og meget presserende behov for at se nærmere på beskyttelsen af fiskernes integritet, herunder;
- dels hvilke rammer for indførelse af tv-overvågning, information og medindflydelse, der bør gælde på fartøjet
- dels hvordan det sikres, at loven effektiv overholdes
- dels at besætningen, der krænkes, tilkendes en passende erstatning og godtgørelse.
Ud over at Fiskeriministerens kommende videovervågning af danske fiskefartøjer i Kattegat er markant rettighedskrænkende og en undergravning af privatsfæren, ser nye kommende retningslinjer fra det europæiske databeskyttelsesagentur, European Data Protection Bord (EDPB), at komme de danske fiskere til hjælp. Optagelser fra overvågningskameraer bør kun gemmes i få dage. (max. 72 timer) – Det skriver advokat med ekspertise i persondata-ret Catrine Søndergaard Byrne i en artikel til Webavisen Version2.dk, hvor hun netop henleder opmærksomheden på, at med EDPB’s nye udspil, kan det blive nødvendigt at ændre den danske TV-overvågningslov. På den baggrund og selvom national lovgivning kan fastsætte særlige regler for lovlig behandling af personoplysninger indhentet via video-overvågning, fremgår det også, at sådanne nationale regler ikke sætter GDPR (persondataforordningen) ud af kraft på det område, som måtte være nationalt reguleret.
