Den gamle fiskerihavn i Hvide Sande har netop i år tilendebragt en større udvidelse og forlængelse af både nord- og sydmolen, der har skabt plads til en helt ny og stor transporthavn – Vesthavnen.
Noget der er kommet alle Havnens brugere tilgode, hvorfor det også fejres på fiskerimessen i Aalborg, med en stor stand i hal D 841, hvor Holmslands Grand Old Lady Mary Søegaard fra Restaurant Røgeriet i Hvide Sande, serverer den lokale fiskespecialitet, Røget helt, som alle besøgende kan glæde sig til. En velsmagende fisk med dens fine, hvide og lyse kød med et fast skind, der sammen med et glas iskoldt hvidvin, bringer nyderen mentalt helt ud i yderste klitrække på den jyske vestkyst.
Hvide Sande Service Group er repræsenteret på standen af Esben Thomey Kristensen, der på vegne havnen er klar til at svare på alle tænkelige spørgsmål om Hvide sande Havns mange muligheder, enten det drejer sig om havnens ”one stop shopping” service eller nogle af havnens mange andre servicevirksomheder, der klare alt fra el til svejsning til hydraulik og adaptering m.m.
Sammen med de lokale ”fiskeri” banker, Ringkjøbing Landbobank og VestjyskBANK, er der ligeledes skabt basis for en seriøs snak om fiskeriets investeringsmuligheder og fiskernes muligheder for at realiserer deres planer for fremtiden.
En fremtid der også varetages på bedste vis af en anden af standens deltagere, Hvide Sande Fiskernes Fremtid, som har en spændende aktivitet med på standen (afsløres senere), der skal få de unge fiskere i tale om mulighederne i fremtidens danske fiskeri og hvilke støtte muligheder foreningen er klar til at bidrage med, hvis en ung fisker ønsker foden på eget dæk.
En af havnens eksportvirksomheder, Besrad Hvide Sande, der servicere og reparerer trawlsensorer fra overalt på kloden, udstiller også på standen, som en af Hvide Sande Havns mere end 31 medlemmer i Hvide Sande Service Group – der ligeledes er klar med informationer om havnens mange fortræffeligheder.
Velmødt til et par spændende og også overraskende dage på standen Hvide Sande Havn i hal D 841.
FiskerForum.com