Det er Flaskeposten.nu i Hirtshals der bringer meddelelsen om en gaseksplosion tidligt tirsdag morgen ombord på glasfiberbåden Tana RI 286 fra Hvide Sande.
Det var var braget fra eksplosionen af en gasflaske, der fik besætningen på nabokutteren op og til at slå alarm, lidt i fire i morges. Ombord på fartøjet befandt sig et 66 årige besætningsmedlem, som efterfølgende er reddet i land og fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling, for at blive behandlet for forbrændinger på overkroppen.
Ifølge Flaskeposten, udviklede branden sig kraftigt og redningsmandskabet havde under slukningsarbejdet problemer med at fortøjningerne brændte over, hvilket de dog hurtigt fik bugt med.
Slukningsarbejdet var tilendebragt omkring klokken 8.00 og tilbage ligger nu Hvide Sande kutteren, nærmest brændt ned til lønningen.
Du kan læse mere på Flaskenposten.nu her