Dialogmødet og Workshopen der var arrangeret af Hvide Sande Havn og »Kend din Fisker« fredag den 1. juni 2018 i Klittens Menighedshus i Hvide Sande er flyttet til senere på året.
Der er ikke tale om en aflysning, men arrangementet flyttes istedet pga. manglende tilslutning og godt fiskevejr, til senere på året.
Mødet og workshoppen var ellers imødeset med interesse, hvor Hvide Sande Havn som oplæg ville fortælle om aktiviteterne på havnen og hvordan havnen og fiskerene i fællesskab kunne finde løsninger på de forskellige udfordringer, som man nu engang møder i det daglige.
Workshoppen »Kend din fisker« havde til hensigt at komme omkring måden at navigere på de SOciale MEdier og hvordan fiskerne bedst muligt, kunne fortæller historien om de friskeste fisk og om hverdagen til søs.
Der vil istedet blive udsendt nyhedsbrev med information om de kommende aktiviteter på havnen.