Skal man tro på Olivier Le Nézet formand for den nationale fiskerikomité i Frankring og præsident for fiskerihavnen Lorient-Kéroman (Morbihan), så frygter han for de franske fiskeres liv pga. de socioøkonomiske konsekvenser af EU’s fiskeplaner.
Vel og mærke en Fiskeriplan fra EU-Kommissionens hånd, som endnu ikke har fået målt konsekvenserne af de vidtrækkende tiltag, som kommissionen lægger op til.
Truende skyer toner frem i horisonten. Brexit, Covid-pandemien og sidst krigen i Ukraine, stigende brændstofpriser samt den efterfølgende inflation og nu her sidst forslagene fra EU, der vil lukke op mod 30 procent af fiskeriet i både fransk og EU landenes beskyttede havområder, hvor der tidligere uden problemer har kunnet fiskes, under hensyntagen til områdets natur og havmiljøet.
Selv mener Olivier Le Nézet, at konsekvenserne af EU-Kommissionens planer, vil betyde langt mere end de oplyste tal for mistede arbejdspladser. EU siger omkring 5.000 arbejdspladser, men Nézet forudseer betydeligt flere afskedigelser. For som han siger, »så drejer det sig om måske i ti-tusindevis ja måske i hundredetusindevis af arbejdspladser i hele sektoren, der nu risikerer at forsvinde over natten. Når først EU-Kommissionens plan rykkes til ikrafttræden. For selvom der er en deadline i år 2030, så vil fiskeindustrien, når de kender konsekvenserne af beslutningen, ikke længere investerer i industrien, men istedet sige – »Red hvad redes kan – inden det er for sent..« Det kan man ikke fortænke dem i. Sådan vil markedet reagere fremadrettet, mener Nézet.
Gennemføres planen med et forbud mod bundfiskeri, skrabere, vod, trawl mv., i de beskyttede MPA (Marine Protected Areas) områder, så betyder det slutningen på det fiskeri vi kender i dag. For rammer det først fiskeriet efter de flade østers og jomfruhumrene samt kammuslingefiskeriet, så betyder det endegyldigt farvel til fiskeriet her. Men også et farvel til jomfruhummer-fiskeriet i det store Vadehav, som har været fisket i mere end 150 år (i det sydlige Bredagne), Hvor Frankrig har det bedst beskyttede havområde i Verden. Her har en storm større indflydelse på havbunden end fiskeriet med trawl har.
Ifølge EU-Kommissionen er kun 1 procent af de 12 procent MPA-områder der findes, »strengt beskyttet«. Og betyder opgivelsen af disse fiske-teknikker ikke en nødvendig forudsætning for ordentligt at beskytte økosystemerne?
Franske fiskere i Bretagne har 74 procent af de beskyttede havområder i Frankrig. I Biscayabugten repræsenterer det mere end 40 procent af de europæiske MPA’ områder. I disse havområder har de franske fiskerne allerede gjort rigtigt meget.
De har oprettet havparker, nogle i mere end 25 år, for at beskytte biodiversiteten og ressourcerne. Dette har gjort det muligt at genoprette bestandene af rød hummer, som næsten uddøde i årene 1990-2000. Alle disse indsatser, blot for at EU derefter forbyder dem at arbejde. Det er simpelthen bund-uretfærdigt lyder det fra formanden for den nationale fiskerikomité i Frankring og prlæsident for fiskerihavnen Lorient-Kéroman (Morbihan), Olivier Le Nézet til slut.
