Den 9. maj er udset som fiskernes protestdag, ( hvor de europæiske bundtrawlsfiskere under fiskeriorganisationen, »European Bottom Fishing Alliance« (EBFA), arrangerer en fælles demonstration mod EUs forslag om trawlforbud. Her opfordres alle trawl-fiskere og dem der sympatiserer med dem, at lade tågehornet gjalde i mindst 5 minutter kl. 12.00.
Aktionen falder sammen med EUs fejring af Schumanerklæringen fra den 9. maj 1950, der fejre fred og sammenhold i Europa..
»EBFA opfordrer alle fiskerfartøjer og alle fartøjer, der ønsker at vise deres støtte til fiskeriet, at lade deres tågehorn tude, ved middagstid kl. 12.00 tirsdag den 9. maj 2023 – i mindst 5 minutter uanset om man er i havn eller ligger på havet.«
Det skal være en lyd, der kan høres langs alle Europas kyster – lige fra Middelhavet til Atlanterhavet samt fra Nordsøen til Østersøen, i et fælles »opråb« til EU-Kommissionen. Men også for at vise fællesskab på tværs af grænserne og vise modstand mod det urimelige i EU-Kommissionens forslag.
Ligeledes opfordres alle fiskere og borgere til at filme og optage lydene og uploade dem til deres sociale medier til støtte for dette »nødkald« ved hjælp af hashtagget #SOS_EU_Fishing.
Den fælles aktion mod trawlforbudet, skal ses i forhold til at både hollandske, tyske og franske fiskere, her i foråret har været på barrikaderne, med bål og brand i gaderne samt blokade af flere havne. Nu demonstrer man igen , dog mere moderat, mod EU-Kommissionens oplæg til EU-landene om, at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder – lad tågehornet gjalde..
EU-Kommissionen har erkendt, at et potentielt forbud mod bundslæbende trawl i nuværende MPA’er (10 procent) kan have en samlet økonomisk virkning på omkring 870 millioner EUR om året (6,3 milliarder danske kroner). Dette betydelige økonomiske tab vil tredobles på mindre end et årti, (næsten 20 milliarder danske kroner) da det samlede areal, der skal beskyttes i EU vil stige fra 10 procent til 30 procent i 2030. Disse tal inkluderer end ikke de store omkostninger der er ved en nedlukning af trawlfiskeriet (red. erstatninger) og heller ikke omkostningerne ved at, den manglende ilandbragte EU-fisk, skal erstattes af fisk fra lande udenfor EU. (red. Rusland og Kina)