Søværnets skoleskibe Alholm og Ertholm havde natten til lørdag undervisning på Storebælt, da et opkald fra Lyngby Radio fik ændret undervisningen i navigation til en redningsaktion, for kadetterne.
Situationen kunne havde udviklet sig dramatisk, da den nødstedte trækutter lå underdrejet midt i den meget trafikerede rute Tango i Storebælt. Kutteren manglede samtidig trafiklys, hvorfor faren for en egentlig kollision var overhængende.
Søværnets skibe kom dog hurtig til undsætning og mens mandskabet fra kutteren blev reddet over på den anden af Søværnets skoleskibe Ertholm, fik Alholm en trosse over og prøvede at trække kutteren fri af sejlrenden, således trafiksikkerheden igen kunne blive genoprettet. Kutteren tog dog så meget vand ind at pumperne ikke kunne følge med og efter at være blevet slæbt fri af sejlrenden, sank kutteren.
Der vil blive et retsligt efterspil, da mandskabet fra kutteren, efter at være blevet bragt sikkert i land, blev modtaget af politiet, som efterfølgende sigtede kaptajnen for spiritussejlads.