Den hollandske bomtrawler ARM 18 Joris Senior, sidder i disse timer strandet i Thyborøn kanal.
ARM18 Joris Senior havde været i Thyborøn for at losse deres fangst af fisk. Det er da skibet atter stævner ud af havnen i Thyborøn, med kurs mod fiskepladserne igen, at uheldet indtræffer og skibet løber på grund på det som de lokale kalder Hage-enden, hvorfor skibet har valgt denne kurs står hen i det uvisse. Det er redaktionen ubekendt hvad årsagen til grundstødningen skyldes.
En anden hollandsk bomtrawler UK64 Mattanja, forsøgte i timerne efter grundstødningen, at hjælpe den nødstedte kollega, så denne kunne bringes klar og i flydende tilstand igen, men efter utallige forsøg sprang slæbetrossen som blev brugt til redningsforsøget.
MRB’en fra Thyborøn Redningsstation har hele eftermiddagen lagt standby ved havaristen.
Vi følger op på havariet i de følgende timer og dage