I Hirtshals ønsker man at styrke samarbejde med norske virksomheder. Til gavn for virksomheder på begge sider af Skagerrak.
Hirtshals havn har sat fokus på erhvervsudviklingssamarbejde med henblik på at skabe vækst i Hirtshals og Hjørring Kommune.
Projektet vægter positiv udvikling i fiskerisektoren som grundlag for vækst i Hirtshals og Hjørring Kommune.
For nylig havde Hirtshals havn inviteret interesserede til ”Havnedag for alle” på Nordsøen i Hirtshals. Her fortalte havnens bestyrelsesformand, Anker Laden-Andersen om projektet og fremhævede især det fokus der er lagt på at etablere samarbejder med virksomheder i Norge. I den forbindelse fremhævede han, at der sigtes på at skabe vækst på begge sider af Skagerrak.
Erhvervsudviklingsprojekt gennemføres i Hirtshals i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Nordsøen, Hirtshals Havn og Hjørring ErhvervsCenter.