Fiskeriet har i årevis kæmpet mod glatte gulve, fedtede kurve og kasser samt olieindsmurte motorer. Problemerne har nogle gange været uoverskuelige og har afstedkommet alt, lige fra fald og tilskadekomst til forurening der har kostet ekstra arbejdskraft og mistet indtjening.
Tor-Mo Trawl, Hirtshals har gjort noget ved problemerne ved at importerer det kendte universal rengøringsmiddel Speciel HK 70 / 40.
Speciel HK 70 / 40 er et lavtskummende alkalisk og højkoncentreret affedtningsmiddel som i forskellige opløsninger i vand, kan fjerne selv svært indfedtet overflader. Det kan være gulvet nede i sorteringen på fiskefartøjet, hvor skæl og fiskeslim kan gøre al færdsel livsfarlig eller en hydraulik slange der er sprunget læk og oversprøjtet alt. Effektiv og hurtigvirkende rengøring her er påkrævet .
Fordelen ved det kendte rengøringsmiddel er at det virker både med børste og spand eller i en højtryksrenser til en fornuftig hygiejnisk afrensning.
Det hele startede tilbage i 1994 hvor indehaver Mogens Hjermitslev grundlagde servicevirksomheden Tor-Mo Trawl. Virksomheden voksede hurtigt og blev til mere og andet end et firma med kun en bil og en værktøjskasse. Servicen var sat til 24 / 7 så det blev hurtigt til nye lokaler og med det blev væksten sat yderligere i vejret.
Med Mogens Hjermitslevs lange erfaring, både til vands og til lands, indenfor faget, ved han hvad det drejer sig om når der er problemer der skal løses. Med hænderne dybt begravede i udviklingsarbejdet med trawl og altid til stede når tingene skal løses på gulvet, sammenholdt med det administrative arbejde, er sønnen Jesper trådt ind i firmaet i 2008, for på sigt at tage over efter Mogens.
Ordet service er det gennemgående træk i firmaet og her er man altid klar til at smøge ærmerne ekstra op for kunderne.