Den Selvejende Institution Johs. Hejlesen afholder ordinær generalforsamling i Marinestuen fredag den 24. februar 2012, fra 16.00 til 18.00.
Et folkeeje, kan man vist godt kalde snurrevodsfiskefartøjet Johs. Hejlesen af Hirtshals, der gennem kontante lokale doneringer og sponsorater fra både firmaer og privatpersoner, har samlet søulke og andet godtfolk omkring dette historiske projekt.
Siden overtagelsen i 2003 har den selvejende Institution gennemført en omfattende bevarings- og restaureringsplan for at bevare dette prægtige og enestående kulturminde fra det lokale fiskeri- og skibsbygningsmiljø. Fartøjet er bygget på Hans Svendsen’s Skibsbyggeri i Hirtshals og afleveret til fiskeskipper Aksel Hejlesen i 1962 som HG 159 Johs. Hejlesen, og er sandsynligvis det sidste hæk-byggede fiskefartøj, der er bygget på et dansk værft.
Fartøjet blev erklæret ”historisk bevaringsværdigt” af Danmarks Skibsbevaringsfond, hvilket har betydet at skibet ikke må anvendes til fiskerirelaterede erhvervsformål, men i stedet må bruges til repræsentative formål, som det skete i efteråret 2011 i Aalborg, hvor Johs. Hejlesen blev brugt til at promoverer DanFish og lå til kajs under hele messen.
fakta om HG 159 Johs. Hejlesen.
Skroget er Kravelbygget og er Eg på Eg samt dæk af Yang. Tonnagen er på 17 btr. og en Volvo 6 cylindre motor fra 1990. Fartøjet har været anvendt til snurrevodsfiskeri og har indtil overtagelsen 2003 haft 4 ejere som alle er fra Hirtshals.