Hilmir Svavarsson overtager rollen som administrerende direktør efter Hilmar Gudmundsson i iTUB
iTUB lejer ud isolerede transportkar til fiskeri- og fødevareindustrien i Europa. iTUP-karene er velegnet til sikker transport af fisk og andre fødevarer, og benyttes i stigende grad til eksport af ferske fiskeprodukter. Selskabet blev etableret tilbage i 2010 og er i dag førende på sit område i Europa.
Svavarsson har 12 års erfaring fra sin tid hos fragt- og logistikfirmaet Samskip, hvor han de sidste 8 år har ledet virksomheden i Storbritannien. Før det arbejdede han for Samherji, hvor han blandt andet havde ansvar for flåde- og kvotestyring samt eksport. Dette arbejde har givet Svavarsson en bred erfaring i logistik og selskabsledelse, samt et rigtig godt kendskab til fiskeindustrien.
Branchekendskab og en betydelig erhvervserfaring, passer godt til de krav som stilles til den administrerende direktør for iTUB og til de kommende fremtidige udfordringer. »Vi er meget tilfredse med at få så kompetent en leder på posten,« siger iTUB’s bestyrelsesformand Øyvind Berg.
Svavarsson er 47 år speciel-uddannet indenfor fiskeri og bor på Akureyri i Island. Han tiltrådte stillingen den 15. februar 2018 og erstattede dermed afgående direktør Hilmar Gudmundsson, som er vendt tilbage til sin tidligere stilling som Salgsdirektør for Europa hos Sæplast.
»iTUB er et spændende selskab under stor vækst. Jeg ser frem til at bidrage til videreudvikling af selskabet i nært samarbejde med ledelsen og vores dygtige medarbejdere i Norge, Danmark og Island», siger Hilmir Svavarsson.