Arrangørerne af Sol over Gudhjem var heldige med strålende sol hele lørdagen, da både fredag og søndag nærmest var druknet i regn. Så arrangementet blev en stor succes.
Der var mange penge på højkant, da fire danske kokke blev bedømt af et internationalt sammensat dommerpanel med franske og engelske eksperter, fra blandt andet den berømte restaurant The Fat Duck og ligeledes sad TV kokken Adam Price med i panelet også.
TV2 Bornholm sendte direkte fra konkurrencen lørdag kl. 13.00 og efter dysten gik førstepræmien til Nicolai Nørregaard fra Restaurant Kadeau, som nu han smykke sig med titlen som bedste kok i Sol over Gudhjem
Arrangementet havde trukket mange lokale fødevareproducenter til havneområdet, hvor de fra forskellige boder kunne give alle fremmødte smagsprøver og mulighed for at handle ind af de mange specialiteter.
Kutteren R309 Janne med skipper Bent Lemvig Pedersen ombord, havde en travl dag. Bent havde sat banner op med Havfrisk Fisk og uddelte foldere omkring dette nye koncept, hvor man kan følge ”fiskens vej til bordet”. En stor succes, da mange turister og lokale, gerne vil sikre sig friske råvarer til deres madlavning. Og her kan det næsten ikke blive mere frisk, da fisken bliver handlet direkte over kajen, når kutteren netop har landet.
Bent er yderst tilfreds med ordningen, specielt da kutteren på ganske få timer blev tømt for torskerogn og rødspætter og derfor hurtigt kunne melde alt udsolgt.
Det var ikke kun TV2 Bornholm der var tilstede med fjernsyn, da de andre deltagere i kokkedysten, var fra andre egne af landet, havde TV2 Syd og TV2 Nord også fundet vej, for at give et fyldestgørende stemningsbillede af konkurrencen. Klippet blev derfor i alt set af 1,2 mio. danskere.
Kilde: TV2.Bornholm
FiskerForum.com