Co2 Forureningen og en følgende forsuring af havet, skader alt fra fisk, plankton og andet levende og det vil få vidtrækkende negative konsekvenser for hele økosystemet, fra troperne i syd til arktis i Nord samt antarktis i Syd.
Selvom det er utroligt svært at spå om fremtiden, så kan fremskrivninger af forskellige scenarier alligevel godt give et fornuftigt og retvisende billede af hvorledes havet ser ud om 50 år. Med forskernes datakraft og biologernes matematiske modeller, kan man godt komme svaret lidt tættere og lidt nærmere. Men det er ikke munter læsning.
Fremskrivningen havde tre mulige scenarier. Specielt ét scenarie havde en tydelig tendens, nemlig forsuring af havmiljøet. Et andet havde taget med i beregningerne en bedre beskyttelse af de marine områder og det sidste samt tredje scenarie havde et større eller mindre fiskeri i hav-områderne med i vurderingen.
Der er tale om alvorlige konsekvenser globalt
Forskerne fra det norske Havforskningsinstitutt (HI) havde i forskningen, samarbejdet med kollegaer fra Frankrig, USA og Australien og som havde udpeget otte områder, lige fra de varme områder i syd til de lidt koldere i nord omkring Barentshavet. En forskning der nu er blevet offentliggjort og publiceret i tidskriftet Frontiers in Marine Science.
De marine økosystemer er robuste
Hovedkonklusionen af forskningen var heldigvis positiv, for selv om påvirkningerne af havmiljøet er kraftige, så er det marine økosystem alligevel rimeligt robust. Noget som forskningschef Erik Olsen ved HI kommenterer på følgende måde, at økosystemet ikke lige står for at kollapse. Men en øget havforsuring vil efter beregningerne påvirke økosystemet mest, af de tre scenarier, som forskerne havde sat op.
Forklaringen på havforsuringen er, når store mængder Co2 opløses i havet og bliver omdannet til kulsyre (H2Co3) Med et øget kulsyre niveau i havet, vil PH-værdien blive sænket faretruende og specielt organismer og dyr med en skal og skelet af kalk, bliver ramt direkte.
Havforsuringen «giver kun tabere»
Forskningen viste samtidig, at de to andre scenariene med beskyttelse af havområderne og ændringer i fiskeriet, i nogen tilfælde vil påvirke fiskene positivt og i andre tilfælde negativt. Konsekvenserne er her noget blandet, dog med en lille overvægt til det negative.
Forskningen har dog påvist én vigtig detalje, og det er at man fremadrettet må tage hele paletten med, når der skal vurderes på et enkelt havområde. Så tidligere tiders sektorinddelte havforskning og forvaltning, bør fremover samles under et, så en vurdering i højere grad tager sit udgangspunkt i en helhedsbetragtning og ikke i detaljen.
Kilde: Seniorforsker Erik Olsen med flere, Ocean Futures Under Ocean Acidification, Marine Protection, and Changing Fishing Pressures Explored Using a Worldwide Suite of Ecosystem Models, Frontiers in Marine Science mars 2018. FiskerForum.dk