En intern konflikt raser i SVM-regeringen, hvor Venstre står over for Socialdemokratiets »grønne fløj« i en bitter strid om trawlfiskeri i danske farvande. Centralt i denne konflikt står spørgsmålet om et foreslået trawlforbud i Bælthavet, der har udløst en indædt kamp mellem ministre og politikere.
Den planlagte »trawl-fri-zone« i Bælthavet er blevet et stridspunkt, der illustrerer konsekvenserne af politiske beslutninger. Ifølge kritikere er dette et eksempel på dårligt politisk håndværk, som kan få uoverskuelige konsekvenser for fiskeriet i Lillebælt, Storebælt, Langelandsbælt og Øresund.
Det trawl-fiskeri, der foregår i området, er afgørende for de mindre havne, hvor mængden af landet fisk er afgørende for en overlevelse. For fisketransportører er det fortsat økonomisk rentabelt at hente fisken fra disse havne og transportere dem til fiskeauktioner, hvilket gælder fisk fra både garn og trawl.
En konsekvens af et trawlforbud vil være en markant reduktion i mængden af landet fisk i de mindre havne. Dette vil gøre det nærmest umuligt for fiskerne at få deres fisk afhentet, da omkostningerne ved at sende kølevogne flere hundrede kilometer, for at afhente små mængder fisk, nærmest vil overstige det beløb, som fisken kan indbringe på auktionen.
De økonomiske konsekvenser af trawlforbuddet vil derfor ikke kun ramme trawlfiskerne, men også de tilbageværende garn- og bundgarnsfiskere, der lander deres fisk i de samme havne. Yderligere vil nedgangen i fiskeriet have en tripple-effekt, herunder nedlukning af følgeerhverv som smede, elektrikere og skibsmontører samt en negativ indvirkning på turistbranchen i de små havne. Med de følger som en nedgang i forretningernes omsætning føre med sig af økonomiske udfordringer og tab af arbejdspladser.
Kritikken retter sig mod de politiske beslutningstagere, der beskyldes for at overse de økonomiske realiteter og konsekvenserne af deres handlinger. Med trawlforbuddet risikerer dansk fiskeri at miste sin levedygtighed syd for Storebælt, og dette kan have betydelige implikationer for det lokale erhvervsliv og samfund.
I kampen om bæredygtighed versus økonomi står ministrene Jacob Jensen (V) og Magnus Heunicke (S) over for en udfordrende opgave med at finde et kompromis, der balancerer fiskeriets behov og miljøhensyn. Forslaget om at opgive trawlforbuddet får opbakning fra Fødevareminister Jacob Jensen, der peger på realiteterne omkring fiskeriets udfordringer og Brexit-relaterede kvotenedskæringer.
Samtidig advares der om at et trawlforbud også kan føre til øget import af udenlandske opdrætsfisk eller vildtfangede fisk fra det som miljøorganisationerne selv kalder for »monstertrawlere« med tvivlsom bæredygtighed. Dette står i skærende kontrast til de danske trawlfangede fisk, der fiskes med selektive trawl, der tager hensyn til både fiskene og havmiljøet.
Den igangværende konflikt understreger den komplekse balance mellem fiskeriets økonomiske interesser og nødvendigheden af at bevare havets biodiversitet. »Havkrigen« internt i SVM-Regeringen vil fortsætte med at forme dansk fiskeripolitik og sætte kursen for bæredygtighed i havmiljøet. I sidste ende er det en kamp om at sikre en økonomisk bæredygtig fremtid for fiskeriet i Bælthavet, hvor politiske beslutninger ikke kun påvirker erhvervslivet, men også lokalbefolkningens livsgrundlag.
Fiskerikommissionen støtter op om en trawlfri zone i Bælthavet, men anbefaler, at man tillader fiskeri med bundslæbende redskaber i nogle af fiskeriets kerneområder. Disse må højst udgøre 10% af området kumuleret over 6 år. Kerneområdernes placering (dvs. der hvor fiskeriet er mest effektivt og rentabelt) skal udpeges i samarbejde med fiskerne efter rådgivning om miljøeffekterne. Ved at opretholde fiskeri i begrænsede kerneområder kan formålet om at understøtte liv i kystsamfundene i området omkring Bælthavet også understøttes, samtidig med at det sker med den mindst mulige påvirkning af havmiljøet i henhold til havstrategidirektivets formål om genoprettelse og opretholdelse af god miljøtilstand. Fiskeri-kommissionen vurderer, at man ved at opretholde fiskeri i kerne-områder kan undgå at fiskeriaktiviteter flytter til mindre fiskeripåvirkede områder, hvor en øget fiskeriintensitet kan have større negativ effekt.
Du kan læse hele Fiskerikommissionens rapport deres anbefalinger om fremtidens fiskeri her.
