Hans Chr. Schmidt: FKA medført netværk og samarbejde


FiskerForum har talt med fødevareminister Hans Chr. Schmidt om bl.a. Fartøjskvoteandele (FKA). Han mener, at den nye regulering mindsker overkapaciteten i flåden samt overfiskeri og er samtidig begejstret for den måde, fiskerne er indgået i netværk og samarbejde. Fremadrettet peger ministeren på, at der skal fart på generationsskiftet, og at vi skal sikre et mere optimalt fiskeri.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidts mål med FKA var, at fiskerne skulle have mulighed for at slippe ud af et ”økonomisk kvælertag”.

”Fiskerne var udsat for stadig mindre rationer og havde ingen mulighed for at tilpasse fangsterne til fartøjets økonomi. Det var også min vurdering, at den nye regulering kunne fjerne eller reducere overkapaciteten i flåden. Jeg forventede også en væsentlig forbedring i den økonomiske situation og en bedre balance mellem fiskeflåden og fangstmulighederne,” fortæller Hans Chr. Schmidt. Ministeren forklarer, at han håbede på en masse ny energi som følge af den nye ordning, og at nogle ville begynde at tænke helt anderledes. Han synes, der er en virkelyst blandt fiskerne, og på et enkelt punkt overgik de hans forventninger:

”Fiskerne er indgået i samarbejde og netværk i et omfang, jeg ikke havde troet. Fx med puljefiskeri, samarbejde om at få havnen til at fungere bedst muligt samt sikre en bedre sammenhæng mellem fiskeriet og det marked, som skal overtage fiskene. Det bliver en kæmpe værdi for Danmark,” udtaler Hans Chr. Schmidt.

Processen med FKA
Processen med at indføre FKA har været tilfredsstillende efter ministerens mening.

”Vi kunne ikke vide, om det var muligt at få sådan en aftale på plads, for den proces indebar, at jeg besøgte en lang række havne, hvor jeg fik klar besked om problemerne. Vi lavede et oplæg, som jeg præsenterede i en række fiskerihavne. Der var en generel skepsis, men der var også gode og konstruktive forslag til, hvad vi kunne gøre. Efter en række tilpasninger var jeg igen rundt i havnene, og det kan jeg huske, at fiskerne var meget optagede af; om jeg nu kom igen anden gang, som jeg havde lovet. Jeg tror, jeg holdt 30-35 møder rundt om i landet. Fiskerne er ikke altid enige, men mange gav udtryk for, at indholdet var rigtigt, og så kunne vi gøre arbejdet færdigt. I sidste ende er den nye regulering et spørgsmål om tillid mellem fiskerne og mig og havde det ikke været muligt at få den, ville den nye regulering ikke komme til at fungere. Da aftalen først var på plads, var fiskerne hurtigt ude, og vi fik travlt, da regelsættet skulle på plads, og vi skulle behandle de atypiske fiskerier osv. Fiskerne ventede sådan set bare på at komme i gang. Jeg vil gerne takke for fiskernes tålmodighed, men jeg vil også sige, at vores administrative arbejde gik stærkt. Det var meget spændende,” siger Hans Chr. Schmidt.

Ministeren giver også udtryk for, at det er en balancegang lave en god FKA-ordning, da fiskerne på den ene side forventer bevægelsesfrihed og på den anden side nogle gange ønsker at få styret tingene ned i enkelthederne.

Kommende udfordringer
Da jeg spørger Hans Chr. Schmidt om, hvad de kommende udfordringer med FKA vil være, svarer han, at der nok vil komme ændringer, da det er en økonomisk regulering, der sikrer, at fiskerne får den bedst mulige økonomi ud af fangstressourcerne. Flåden reduceres, og nu har fiskerne bedre mulighed for at tilrettelægge deres fiskeri. Ministeren peger på to udfordringer:

Fart på generationsskiftet
”Jeg vil inden sommerferien udarbejde et forslag til en ordning, der kan træde i kraft 1. januar 2008, der giver mulighed for at uddele fisk fra fiskefonden til yngre fiskere, der etablerer sig første gang. De unge skal selv få deres finansiering på plads, men jeg forestiller mig en tildeling svarende på en støtte på ca. 20 pct. af deres finansiering.”

Sikre mere optimalt fiskeri
”Vi skal have mere økonomi ud af den fisk, vi lander i havnen. Det skal langt hen af vejen komme af sig selv, men vi vil støtte det, så fiskerne får frysefaciliteter om bord osv. Nogle siger, at vi kan forbedre økonomien op til 30-40 pct. Mht. udsmid og sorte fisk har FKA skabt et mere ansvarligt fiskeri. Før i tiden sagde folk til mig, at det var svært at fiske lovligt og samtidigt opretholde en forsvarlig økonomi, men den tid er forbi nu. Vi skal stå sammen om et fiskeri, vi kan være bekendt.”

Små fartøjer også konkurrencedygtige
Ministeren mener, at små fartøjer er ligeså konkurrencedygtige som de store, i hvert fald når det gælder fiskeri på de demersale arter.

”Nogle har sagt, at de store fartøjer har bedre muligheder for at få opmærksomhed fra de pengeinstitutter, der financierer fiskeri. Jeg har dog med glæde noteret mig, at lokale banker aktivt er gået ind i finansiere kystfiskeri, fordi bankerne er en del af lokalsamfundet, men også fordi der er forretning i det. Der er ca. 360 fiskefartøjer, som har tilmeldt sig kystfiskerordningen. Aftalepartierne bag reguleringen ønsker at fastholde udviklingen inden for kystfiskeriet. Det er diskuteret med MAF (Mindre Aktive Fartøjer), og jeg har meddelt dem, at hvis de gerne vil have en FKA-ordning, skal de henvende sig, men det har de ikke gjort endnu. Jeg tror, de er godt tilfredse med, at de får ekstra fisk, når de er kystfiskere.

Og de har mulighed for at bringe kvalitet ind i fiskeriet. Jeg er åben over for en anden regulering af fiskeriet, men når oppositionspolitikere og andre har kritiseret ordningen, har jeg aldrig fået svar på, hvordan de ellers vil gøre det,” forklarer Hans Chr. Schmidt.

Dansk fiskeri skal være lig med bæredygtigt fiskeri
Vedrørende MSC-mærket (Marine Stewardship Council) og beskyttelse af havmiljø og fiskebestand, mener Hans Chr. Schmidt, at erhvervet kan tjene mange penge på at udvikle fiskeri og produkter, som lever op til markedets muligheder og krav. Man skal være opmærksom på bæredygtigt fiskeri. Det er op til den enkelte fisker, men dansk fiskeri skal drive et forsvarligt fiskeri, ellers bliver vi dømt ude på de gode markeder.

”Forudsætningen for, at sådan nogle mærkeordninger som MSC kan klare sig er, at den enkelte fisker vil være med. Fiskeren skal have respekt og være selvkritisk i forhold til, hvordan han bruger vores ressourcer. Økologisk mærkning er nødt til at bunde i en respekt og en virkelighed, hvor man handler efter det. Forbrugeren efterspørger det ikke endnu. Jeg synes, det er vigtigt, at det er kendt, at når vi taler om danske fisk, så ved man, at fiskeriet er bæredygtigt. Jeg er meget i front med selektivt fiskeri, hvor vi laver fiskeredskaber, som kan skåne de arter, der ikke må fanges. Jeg synes, disse fiskere skal belønnes og have flere havdage,” siger Hans Chr. Schmidt.

Stolt og flot erhverv
Ministerens opfatter faget som et erhverv, der skaber respekt. Som fisker er man både selvstændig og afhængig af andre.

”De skal kunne fiskeriteknikker og lovregler, og de er hver dag i en situation, hvor de skal træffe flere valg, end man skal i mange andre erhverv, jeg kender. Fiskernes valg har en direkte og mærkbar konsekvens, når de træffer dem, og det er nogle gange med en fisk i hånden, og andre gange handler det om en investering, som har betydning for fremtiden. Den almindelige dansker opfatter ikke fiskeriet sådan – endnu – men jeg ønsker, at den danske befolkning oplever fiskeriet som et attraktivt erhverv, der nyder respekt og bidrager til kystsamfundets tiltrækningskraft. Jeg oplever fiskeriet som et meget stolt og flot erhverv,” udtaler Hans Chr. Schmidt.

God dialog med fiskerne
Hans Chr. Schmidt siger, at opgaven som minister for fiskerne har stået hans hjerte nær. Han kan godt lide, at fiskerne har svært ved at pakke deres synspunkter ind. Og med så stor en reform, der lige er blevet gennemført, er der selvfølgelig faldet nogle gnubbede ord, men ministeren kalder fiskerne hædersfolk, der går efter bolden og ikke manden. Det har han ikke oplevet alle steder indenfor politik. Nogle af de tidligere meget skeptiske fiskere, synes nu, at FKA-ordningen er god, og det har han stor respekt for, at de anerkender.

”Jeg kan godt lide at være minister for fiskerne, og jeg oplever også, at de tager meget venligt imod mig,” siger han. ”Jeg kommer fra Sønderjylland og må jo tilstå, at jeg ikke vidste meget om fiskeri. Jeg havde det indtryk, at fiskerne havde svært ved at enes og samarbejde men også, at fiskeriet er et hårdt og udfordrende arbejde og et stolt erhverv. Jeg synes, at min dialog med fiskeriet har været uovertruffen. Nu afsætter vi 250 mio. kr. i 2007 og igen i 2008 til at udvikle erhvervet, og med deres begejstring og visioner skal vi nok få det her til at køre,” forklarer Hans Chr. Schmidt.

Balance mellem fiskere og biologers krav
I forhold til EU og møder med EU-Kommissionen koncentrerer ministeren sig om, at der skal være noget til fiskerne (at reglerne er forståelige osv.), og at der også skal være noget til det bæredygtige fiskeri. Det går ikke nødvendigvis imod hinanden. Han ser fiskere, biologer, miljøtiltag m.m. som en enhed. Fiskerne bør heller ikke behandles således, at de i det ene øjeblik skal fange fisk, og i det andet øjeblik ændrer betingelserne sig.

”Hvis både fiskerne og de grønne organisationer er utilfredse, er der måske ramt en form for balance,” ler ministeren.

Spøgelsesskibe
Spøgelsesskibe er det fænomen, at fiskere køber de puljer, der hører til båden, men de kan ikke skille sig af med fartøjet. Det er en problematik, som ministeren ofte rejser over for EU-Kommissæren.

Dansk fiskeri om 10 år
”Jeg vil gerne have, at flåden har samme tonnage, samme kapacitet. Jeg vil håbe, at gennemsnitsalderen for flåden er 15 år og ikke 30-35 år, og gennemsnitsalderen for fiskerne er under 45 år og ikke over 55 år. Industriflåden har formentlig gennemgået en udvikling som den pelagiske flåde, og hvor man i langt højere grad kan få industrifisk landet i konsumkvalitet. Det højner værdien i fisken. I det demersale fiskeri håber jeg, at bevaringspolitikken har medført en mærkbar forbedring af fangsgrundlaget. Og jeg ser en flådegruppe, der lander superfrosne fisk og en flådegruppe af kystfartøjer, der lander ferske fisk i god kvalitet, ligeledes nyt fiskeri efter krabber, blæksprutter og andre højværdiarter og til sidst en meget betydelig værdiforøgelse i erhvervet,” slutter Hans Chr. Schmidt.