Efter et massivt og ondsindet hackerangreb på FiskerForum serveren, er vi nu fuldt operationelle igen.
Vi beklager meget denne uheldige episode for jer samt vores trofaste læsere og selvfølgelig også vores annoncører, for hvem det har betydet en kortvarig lukning af vores services og ydelser samt adgang til serveren.
Alle services er nu oppe at køre igen – Vi har efterfølgende skærpet overvågningen samt sikkerheden yderligere, så eventuelt kommende hackerangreb igen kan blive slået tilbage.
Hackerne havde tiltvunget sig adgang til vore server via styresystemet, og via dette forsøgt at få adgang til andre servere på netværket. Heldigvis blev de stoppet ved vores server.
Vi og Vores serviceudbyder har knoklet uafbrudt siden angrebet og først på natten mellem onsdag og torsdag var vi oppe at køre igen.
Sikkerhedssystemet har virket og FiskerForum samt tilknyttede sider, fungerer nu på helt nye servere, med masser af power og muskelkraft, hvilket betyder højere ydelser og endnu bedre svartider fra serveren, til glæde for jer, læserne og annoncørerne.
FiskerForum Teamet