Dette års tobisregulering er et klart og tydelig bevis på, hvor galt det kan gå, når forsigtighedsprincipper overtager styringen og fjerner realitetssansen fra beslutningstagerne.
Det har ikke skortet på udmeldinger omkring tobisfiskeriet – startende med udmeldingen om en katastrofal lav årgang bedømt på skrabetogter udført i stormvejr.
De første reelle fangster af tobis tydede dog på det modsatte, og biologerne udsendte en pressemeddelelse, der indikerede, at der er flere tobis end først antaget. Dette var baseret på fine fangster af store tobis endog i den rigtige årgang.
Men nu er der jo tale om store tobis, så der er selvsagt færre per kilo end året før, og så er der jo ikke så mange alligevel, så nu trækkes der i land igen af biologerne! Det praktiske fiskeri fortsætter dog den gode stime og viser, at der reelt er masser af tobis, og på flere pladser end de sidste mange år. Enkelte både fanger op til 500 ton per dag, store fine 1-årige tobis, som man nu skal og må. Biologerne er endda enige i, at det er rigtig godt.
Reguleringsmodel på pessimistisk grundlag
Men nu fik man jo lavet en reguleringsmodel i december 2006, der forudsætter, at det ikke er godt, så derfor bliver kvoten fastsat ekstremt forsigtigt, og årets tællinger af 1-årige tobis giver nu en kvote på 170.000 ton til EU og Norge. En kvote der er fisket, før den reelt er udmeldt!
Fiskeriet er derfor nu stoppet, et stop der kommer midt i det bedste tobisfiskeri, der er set de sidste mange år.
Men vi skal med ministerens egne ord glæde os over, ”at fiskeriet efter tobis heldigvis har været bedre, end mange forventede” (Fødevareministeriets notat af 14-05-07). De mange, der omtales, er det biologer, fiskere eller fabriksansatte?
Fabrikker, fiskere og ansatte, der er afhængige af tobis, har svært ved at glæde sig over dette. Vi er alle afhængige af et bæredygtigt fiskeri, men når alle tegn og det praktiske fiskeri viser, at der er masser af tobis, så er det grotesk at stoppe fiskeriet, fordi man ud fra et forsigtighedsprincip laver en reguleringsmodel, der ikke tager højde for, at der – mod forventning – kan være mange tobis i havet! Det kunne jo være, at de sidste mange års restriktioner i fiskeriet og det mindskede fiskeritryk faktisk har virket!
Skulle man så have mod og vilje i det politiske system til at ændre en sådan Rådsbeslutning, er det jo en tidskrævende proces, så det er jo nok utopi at tro, at noget sådant kan forekomme, mens det er stadig er muligt at fange tobis. Erhvervet har ikke noget at bruge en ændring til i juli.
Desværre er det jo sådan, at den behandling, industrifiskeriet får, ikke styrker tilliden til hverken biologer eller det politiske system. Hvordan skal man forklare fiskere, der fanger 500 ton tobis i døgnet, at der ingen er?
Hvorfor melder man bare ikke klart ud, at man ikke ønsker et industrifiskeri? For de vilkår, man byder erhvervet i dag, er ikke til at overleve med!
Adm. direktør Nils Chr. Jensen
Fiskemelsfabrikken TripleNine Fish Protein a.m.b.a.:
