På foranledning af klimaministeren Lars Aagaard (M), vil han sammen med Regeringen i dag sætte turbo på et grønt brinteventyr i Danmark – nu skal der vindmøller op på næsten en tredjedel af Danmarks hav.
Det grønne Marienborg-møde samler i dag ledere fra erhvervslivet, eksperter, interesseorganisationer samt politikere til en drøftelse af den grønne omstilling og den vil præsentere en række nye klimatiltag.
Det skriver Berlingske i dag på baggrund af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
Avisen peger på, at Regeringen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen er regeringen nu klar til markant at øge produktionen af havvind i Danmark og samtidig gøre det muligt at opstille langt flere møller på samme areal end tilfældet er i dag.
Et eventyr der skal være med til at gøre Danmark til et europæisk centrum for grøn brint-produktion og dermed lokke langt flere investorer samt industrivirksomheder til landet.
Danske fiskere er bekymret og henviser til tidligere løfter fra Regeringen om sameksistens mellem fiskeri og havvind, når der skal udlægges havområder til den grønne energi.
Fra Oppositionens side, har Regeringen de seneste måneder fået hård kritik for sine manglende klimainitiativer. Det har fået klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) at rykke ud med en række nye initiativer, som skal sætte gang i et dansk brinteventyr og samtidig udbygge havvindproduktionen markant.
Regeringens planer kommer, samtidig med åbningen af Power-to-X-udbud, der skal udmønte ca. 1,25 milliarder kroner til produktionen af grøn brint. Produktion af den grønne brint er baseret på havvind. En proces »Power-to-X«, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte som drivmiddel i for eksempel lastbiler, færger eller i industrien.
Udgangspunktet for disse tiltag, skal sikkert tillægges den seneste klimarapport fra FN, der er alarmerende læsning. Der er derfor behov for hurtig handling og Danmark skal gå forrest, ifølge Regeringen. De vil have en markant udbygning af havvind og sikre, at Danmark når CO2-reduktionsmålet for 2025.
Mødet begynder onsdag den 19. april 2023 klokken 16.30, men klokken 16.00 vil der være »doorstep« med statsministeren, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Kan følges på DR og TV2