Det Grønlandske departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug har efter intense forhandlinger med Norge nået frem til gensidig aftale om fiskeriet for 2012.
Forhandlingerne foregik ved den Grønlandske repræsentation i København mandag den 19. og tirsdag den 20. december, og er efter begge parters mening faldet tilfredsstillende ud.
Fiskeriaftalen omhandler grønlandsk fiskeri i norsk farvand og norsk fiskeri i grønlandsk farvand samt kvote bytte for 2012. Aftalegrundlaget er den norsk / grønlandske fiskeriaftale tilbage fra 9. juni 1992.
Godkendelsen af aftalen skal som en sidste instans forbi Naalakkersuisut Den grønlandske regering valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling.