Den maritime grønlandske nød-radio, der er til gavn for og ikke mindst en væsentlig sikkerhedsfaktor for de lokale grønlandske Fangere og fiskere, har af den danske regering netop modtaget et tilsagn om ekstra økonomisk støtte, således det samlede budget for radioen indtil 2027 bliver på 414 mio. kroner.
I en kommentar til Ritzau siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til den ekstra bevilling, »Det er vigtigt, at der er høj sikkerhed til søs. Det er heldigvis sjældent, at der sker forlis, men når det sker, er nød-radiosystemet et yderst vigtigt element, der kan betyde forskellen mellem liv og død.«
Ansvaret ligger hos den danske stat
Det omfattende Nødradiosystemet i Grønland, der radiodækker store dele af farvandene omkring Grønland, omfatter op til 40 radiomaster og en dækning, der 24/7 – 365 dækker området af for nødopkald til søs.
Det økonomiske tilskud kommer rettidigt, for størstedelen af sendesystemet, er planlagt løbende udskiftet over de næste år, så nød-radioen fortsat kan dække området indtil 2027, hvor der igen skal fornys aftaler på området.
»Jeg er ganske godt tilfreds med, at det er lykkedes at øge budgettet til den grønlandske nød-radio. Det betyder, at vi fortsat kan fastholde den høje sikkerhed og radiodækning mange år fremover,« slutter Lars Chr. Lilleholt af overfor Ritzau.
Finansieringen findes inden for Forsvarsministeriets og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets økonomiske rammer.
Historisk blev den første nød-radiostation i Grønland oprettet tilbage i 1925 i Qeqertarsuaq. Efterfølgende er der kommet flere til, som siden igen er faldet bort, så det i dag kun omfatter radiorummet i Aasiaat. Her lytter personalet i efter nødopkald 24 timer i døgnet alle årets dage. Samtidig har stationen en anden vigtig opgave, at udsende navigations- og vejrvarsler. Tidligere håndterede kystradiostationerne også kommercielle samtaler mellem skibe og rederier samt private samtaler. Men med indførelsen af mobiltelefoni samt satellit-telefoni har medført, at dette nu kun er en meget lille del af nød-radioens opgaveområde. I Danmark er der et tilsvarende døgnbemandet nød-radiosystem med master fordelt langs Danmarks kyster. Med aftalen for de næste 10 år, har Energistyrelsen og Forsvarsministeriet og TELE Greenland, som varetager driften og vedligeholdelsen af den maritime nød-radio, sikret sig en fornuftig forlængelse af nød-radioaftalen for Grønland.