A532;Fiskeindustrien Halibut Greenland investerer nu i ny og mere moderne teknologi på fabrikken og opkvalificerede samtidig sine medarbejdere fagligt, skriver det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq.
Fabrikken der står foran de store produktionsmæssige forandringer, ligger i Ilulissat (tidl. Jakobshavn) i det vestlige Grønland. En by der idag er den tredjestørste i Grønland efter Nuuk og Sisimiut. I byen har Halibut Greenland Aps etableret sig med produktion af overvejende hellefisk og torsk, med lokale fiskere fra det nordlige Grønland, som leverandører og anpartshavere.
Den omtalte ombygning af de eksisterende lokaler, kræver ifølge den grønlandske avis, ikke udvidelse rent arealmæssigt, da den vestgrønlandske fiskeindustri, allerede sidste år købte det lokale agnværksted på stedet. Det er sidenhen blevet til Halibuts værksted og denne ændring har givet den nødvendige plads i fabrikken til moderniceringen og ombygningen. En ombygning der på sigt vil give en øget indfrysningskapacitet på ikke mindre end 10 – 15 tons, således der fremover kan indfryses 50 tons i døgnet.
Fabrikkens direktør Niels Thomsen, siger da også i et interview til avisen, at målet er at skabe større værdi af den indleverede fisk fra de lokale fiskere, så man samlet set kan øge omsætningen og dermed også fortjenesten, når fisken sælges videre. Som eksempel kan nævnes hellefisken, som i dag får et »Japan-Cut«, hvor man i produktionen skære hale og hoved af fisken, hvorimod torsken istedet indfryses som hel fisk, uden forarbejdning.
Ombygningen og ændringen i produktionen, gør at Halibut Greenland, fremover og uanset størrelse på fisken, kan filetere både hellefisk og torsk. Denne forarbejdning skaber større værdi i produktionen og større værdi for interessenterne, når det endelige regnskab gøres op. En værdiforøgelse der ikke kun gavner fiskere, men også medarbejderne i produktionen og aktionærerne samt selvfølgelig for det lokale samfund omkring Ilulissat.