Men det er også den art blandt fisk, som forskerne ved allermindst om. Den enorme haj kan blive helt op til 6 meter lang og er dermed på størelse med hvidhajen, der har et noget mere skrækindjagende ry.
Den Grønlandske haj blev jaget helt op til 1960´erne, for dens store lever, der var meget oliehold og derfor yderst eftertragtede. Mens trods den imponerende størrelse og det faktum at den er blandt de længstlevende hvirveldyr i verden, er vores viden om hajen begrænset.
Den foretrækker nordatlantens kolde dybder og har derfor i større udstrækninger end andre arter undgået forskerne og deres videnskabelige interesse.
Det er nu ændret, efter det er lykkedes forskerne, at få nogle af de første undervandsvideooptagelser af grønlandshajer i Canadas arktiske områder. Optagelserne leverede en længe ventet og meget kærkommen indsigt i grønlandshajernes udbredelse, størrelse samt adfærd og lukker dermed et stort hul i forskernes viden om grønlandshajens adfærd, liv og levned. En viden som er hentet op fra dybet, helt uden at en eneste haj overhovedet har været oven vande.
Trods videooptagelserne, mangler forskerne fortsat viden om havets sløve og søvninge kæmpehaj, der er en bemærkelsesværdig langsom svømmer. Men dette på trods, stadig er istand til at fange de langt hurtigere sæler, selvom hajerne nærmest er blinde. Hvorledes det foregår er fortsat et mysterium.
