Alle arbejdsområder og samarbejdet mellem dem er godkendt
efter nye regler fra Arbejdstilsynet
FF og medarbejderne har fået en stor, grøn ’Smiley’ som bevis på et tilfredsstillende arbejdsmiljø
på alle områder. FF er hermed godkendt efter de nyeste regler fra myndighederne.
Arbejdstilsynet var på uanmeldt besøg og vurderede samtlige procedurer. Arbejdstilsynets repræsentant gennemgik desuden maskinparken og mødte medarbejdere fra de fem forskellige arbejdsmiljøgrupper
hos FF, som er:
• Kajen
• Teknisk Afdeling/Kedelplads
• Kontor/Laboratorium
• Produktionen
• Lageret
Der lægges vægt på, forklarer teknisk direktør Thomas Rasmussen, at vores miljøarbejde og initiativer i forhold til lovgivningen lever op til kravene, og det gælder både i teori og i praksis.
Mennesker og maskinpark
Der er tale om nye regler for arbejdsmiljøet. Det handler – kort sagt – om maskinpark og om mennesker. Fungerer maskinparken, som den skal, og fungerer samarbejdet og samspillet mellem de enkelte medarbejdere, som det bør?
Virker vores indsats for arbejdsmiljøet og samarbejdet efter hensigten? Vi lægger et stort arbejde i det og kan derfor kun være tilfredse med ’Smiley’en.
Medarbejdere og virksomhed
Den grønne ’Smiley’ er givet til FF som virksomhed, men det er medarbejderne, der i det daglige kan smile til hinanden over et tilfredsstillende resultat, også set med myndighedernes øjne.
Det er klart, tilføjer Thomas Rasmussen, at vi i det daglige har et personligt og fagligt ansvar for vort arbejdsmiljø på egne og på virksomhedens vegne. Den nye ’Smiley’ gælder i fem år, men i princippet kan Arbejdstilsynet altid komme på uanmeldt besøg..
Kilde: FFSkagen
FiskerForum.com