Fiskeingrediensvirksomheden TripleNine i Esbjerg og Thyborøn er ramt af flere ulykker på samme tid, skriver DI Business. Her lægger man ikke skjul på utilfredsheden med Regerings Co2-udspil og understreger produktions-virksomhedernes vanskeligheder med at overleve dét de kalder »den perfekte storm«. Hvor en CO2-afgift uden mulighed for fuldt fradrag for kvotebetaling kan blive fatal.
Retorikken er yderst kritisk fra den den Vestjyske Fiskemels-fabrik, der med den socialdemokratiske Regerings udspil på en grøn skattereform, rammer fiskemels-virksomheden dobbelt. For den danske virksomhed skal både betale for Co2-kvoter samt betale den nye Co2-afgift på 750 kroner pr. tons, i Regeringens nye grønne skatteudspil.
Meldingen kommer ovenpå, hvad selskabet TripleNine selv kalder et resultat under middel for regnskabsåret 2021, hvor fiskeingrediens-virksomheden TripleNine endte ud med et underskud og derfor måtte afskedige 35 medarbejdere.
Afskedigelserne skyldes hovedsageligt, at der landes alt for få fisk til det store produktions-apparat i både Esbjerg og i Thyborøn. Selskabet har dog fortsat produktion begge steder, men drift og økonomi er presset hårdt af faldende fiskekvoter og en alt for ringe Brexit-aftale, der sammenlagt har betydet langt færre fisk til produktionen i de jyske fiskeri-havne.
Selv siger siger Jes Bjerregaard, der er adm. direktør (CEO) i TripleNine og formand for fiskemelsproducenternes brancheorganisation Marine Ingredients Denmark (MID), »Vi bakker fuldstændig op om behovet for at reducere CO2-emissionerne. Vi bruger kul og gas på produktionen i Thyborøn, og vi har gennem længere tid haft overvejelser om omlægning til en grønnere energi. Men vi kan ikke umiddelbart omstille til el, fordi der pt. ikke findes alternativer til vores processer, der er meget energitunge. Vi kigger ind i mulighederne, men det vil umiddelbart kræve investeringer på et trecifret millionbeløb.«
Han vurderer, at kvote-betalingen plus den danske CO2-afgift vil kunne koste virksomheden op til 60 millioner kroner årligt i 2030, afhængig af produktionens omfang, med en kvotepris på 750 kr pr tons, som regeringen forventer i 2030.
En game-changer for investeringer i energiforbedringer
»Vi vil gerne kvittere for, at der ikke er fuld dobbeltskat for os i regeringens forslag. Men den sørgelige sandhed er, at en dansk CO2-afgift, som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for EU’s kvotepriser og som ikke kompenseres tilsvarende af støtteordninger til energiomlægning, vil lukke fabrikker i Danmark,« siger Jes Bjerregaard i en kommentar til DI Business.
»Der er brug for politisk hjælp,« påpeger direktøren og formanden som samtidig forklarer, at virksomheden er udelukket fra at opnå støtte til energi-optimeringer, fordi virksomheden for år tilbage blevet sat i samme kategori som fiskeriet, som fik særlige støtteordninger og derfor blev udelukket fra andre støtteordninger.
»Vi står altså i en ekstremt uheldig situation,« siger Jes Bjerregaard og henviser til at det truer virksomhedens mulighed for at aftage fisk fra fiskerne og restfisk fra fiskeindustrien. Så vi har brug for massiv politisk hjælp, hvis vi fortsat skal skabe eksportindtægter og arbejdspladser i de områder af Danmark, hvor der i forvejen er langt mellem arbejdspladserne,« lyder det dystert fra den jyske CEO.
I samme situation står fiskemelsfabrikken FF Skagen, Danmarks anden store fiskemelsfabrik. Her måtte man lukke afdelingen i Hanstholm i 2021.
Begge virksomheder køber i dag tilsammen mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere, samt dertil skal lægges de store mængder restprodukter og afskær fra fiske-industrien, der dagligt ruller ind på fabrikkerne. Det hele behandles og bliver omdannet til foderingredienser.
Det giver tilsammen fire milliarder kroner årligt i eksportindtægter, og på miljøsiden er begge fabrikker langt foran deres konkurrenter i EU. Et mønster-eksempel i fabrikationen af foderingredienser, hvilet kun gør regeringens beslutning om ekstra afgifter på den danske produktion endnu mere uforståelig. Hvorfor kigger Regeringen ikke til nabolandende, i Norge, Sverige og Storbritannien, hvor de kvotebelagte virksomheder ikke skal betale en national Co2-afgift, understreger en undrende Jes Bjerregaard til slut.
