Lotte Kindt-Larsen, Ph.d. studerende ved DTU Aquas Sektion for økosystembaseret marin forvaltning har igennem et helt år indsamlet materiale fra seks danske garnfiskere, der med kamera og sensor har dokumenteret deres fiskeri.
Fiskerne havde fangster, i undersøgelsesperioden, fra et enkelt marsvin for en fiskers vedkommende og op til 18 marsvin for en anden fisker.
Marsvinet er beskyttet under EU’s Habitat direktiv. Danmark har derfor udpeget 16 havområder, såkaldte Natura2000-områder, hvor der er særlig fokus på beskyttelse af marsvin. Men på nuværende tidspunkt eksisterer der ingen forvaltningsplaner for områderne.
Se videoen på YouTube her nedenfor, hvor forskeren fra DTU Aqua Lotte Kindt-Larsen, forklarer undersøgelsen nærmere, der bidrager med ny viden og giver redskaber til forvaltning af marsvin i danske havområder.