Statens Inspektionsskib Thetis fik testet nyt dansk minerydningssystem og gjorde stort minefund i Langelandsbæltet ca. 6 sømil øst for Keldsnord.
Det nye danske minerydningssystem viste sig yderst effektivt på testdagen, og lidt usædvanligt for øvelsen, fandt man og registrerede fire større bundminer fra Anden Verdenskrig.
Minerne lå alle på 15 til 20 meter vand og indeholdt omkring 400 kilo sprængstof hver. De var af typen UK MK 1-4, som under krigen formentligt er blevet smidt ned fra Britiske fly, i forbindelse med det taktiske spil om kontrollen af skibstrafikken til og fra Østersøen.
Tyskerne og Briterne minerede kraftigt i de danske stræder og bælter under krigen og specielt omkring Langeland blev der blevet lagt mange minebælter ud.
Onsdag sprængte medlemmer af Frømandskorpset de fire miner, også selv om minerne ikke umiddelbart udgjorde nogen akut fare for skibstrafikken, da sensorerne for længst var rustet bort. Minerne indeholdt dog stadig 400 kg sprængstof hver, som sikkerhedsmæssigt var en potentiel fare, der hvis de detonerer kunne anrette betydelig skade.
Det var ikke helt tilfældigt, at Søværnet stødte på de fire miner, da man i denne uge testede et nyt minerydningssystem fra inspektionsskibet Thetis, og her foregik øvelserne i områder, hvor muligheden for at støde på gamle miner fra krigen var stor. I strædet ved Langeland er der tidligere fundet miner fra Anden Verdenskrig.
Kilde: SOK og Berlingske
FiskerForum.com