Et fantastisk og et meget populært fiskeri efter hummere, har nærmest nået astronomiske højder. På blot et ti-år viser erhvervsfisker-statistikken, at fangsterne af hummere i Limfjorden er gået fra 2,6 tons til 24 tons. En tidobling på relativt få år.
Priserne for den eftertragtet limfjordshummer ligger rimeligt fornuftigt på auktionerne, omkring 200 kroner pr. kilo, for lovligt fangede hummere. Det med de lovligt fangede hummere i Limfjorden, blev udfordret forleden, da fiskerikontrollen var på besøg på Jegindø, det skriver TV MidtVest. Mindstemålet er ifølge bekendtgørensen om regulering af hummere i Limfjorden, en mindstemålsstørrelse på 87 mm for hummer. Målt over rygskjoldets samlede længde. Desuden skal fredningsperioden fra 1. juli til 31. august overholdes og fanges hummer med rogn, er disse totalfredet over hele året. Men de eftertragtede hummere og den lokkende økonomiske gevinst, tiltrækker nu stadigt hyppigere fritidsfiskere, der ulovligt, måske ikke helt har forstået, at hummere fanget med et fritidsfiskertegn, udelukkende er til eget forbrug og derfor ikke må sælges videre. Overtrædes hummerbestemmelserne så groft, som TV MidtVest refererer til fiskerikontrollen var udsat for på Jegindø, så risikerer man et totalkollaps af hummerbestanden i Limfjorden. Netop disse forhold, med mindstemål og hummer med rogn, var tilsidesat forleden, da fiskerikontrollen var på kontrolbesøg på Jegindø . Tumult mellem fritidsfiskere og fiskerikontrollen TV MidtVest beskriver episoden, hvor fiskerikontrollen netop havde sorteret to fritidsfiskeres fangst i baljer med lovlige og ulovlige fangede hummere, da den ene fritidsfisker forsøgte at smide den »ulovlige« balje med hummere over kajen og i vandet på Jegindø. Heldigvis nåede kontrolløren, at gribe fat og hindre dette, men de ca. 10 til 15 hummere, der alligevel røg ud på kajen, forsøgte den ene fritidsfisker, at sparke i vandet, så kontrollen efterfølgende intet bevis havde for det ulovlige fiskeri. Begge fritidsfiskere kan nu se frem til store bøder, hvoraf den ene skal betale 5.000 kroner for fangsten af for små hummere og hummere med rogn. Den anden derimod, står til en større straf på 10.000 kroner, da han forsætligt forsøgte at fjerne bevismaterialet for en kontrollør. Ulovligt hummer-fiskeri fører nu til undersøgelse af, hvor mange Limfjordshummere der egentlig er? Et tal ingen kender med sikkerhed og som reelt heller ikke med sikkerhed ved om der overhovedet er flere hummere tilbage i Limfjorden. For fangstallene er kke nødvendigvis et udtryk for hvor mange hummere der er tilbage derude. Flere peger på, at det utrolige varme vejr i maj, måske har fået nogle af hummerene til at flytte til lavere vand kystnært. Men et faktum er det, at der bliver solgt hummere næsten alle vegne. Campingpladser og flere restauranter får stadigt hyppigere tilbudt den eftertragtede spise, hummere. Udbredelsen har fået flere til at frygte et egentlig kollaps, derfor har Dansk Skaldyrscenter netop ansøgt om økonomisk støtte til en undersøgelse af, hvor mange hummere der reelt er i Limfjorden. En undersøgelse der forventes igangsat næste år. Måske en skrøbelig bestand og det er værd at huske på, at fra larve til hummeren er »grydeklar«, går mellem seks og syv år. Kilde: TV MidtVest FiskerForum.dk