Det er det overraskende resultat, efter nogle fiskere i en forsøgsperiode, selv har kunnet vælge hvilket trawl og maskestørrelse de ville bruge til deres fiskeri.
Det skriver Danmarks Radio nyhedskanal på Bornholm, efter en samtale med formanden for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, der i en forsøgsperiode selv har fisket med grejer, helt efter eget valg og maskestørrelse og uden skelen til hvad reglerne foreskriver på området. Et forsøgsresultat der giver grundlag for at tage reglerne op til fornyet revision, mener flere forskere fra DTU.
forsker ved DTU, Lars Mortensen, der står bag undersøgelsen om de valgfri fiskeredskaber, siger til DR nyhederne,”Vores undersøgelser danner grundlag for, at man kan tage de nuværende regler op til fornyet revision.” og det følges op af Thomas Thomsen, der også kun kan bekræfte overfor DR Nyhederne, at det helt klart er en win-win-situation, hvis fiskerne får lov at have frit redskabsvalg.
Det er ikke kun fiskere fra Bornholm der har deltaget i dette forsøgsfiskeri, men fiskere fra hele landet der har været med i forsøget. Forsøg der næsten har kørt et år, fra november sidste år til nu og med stor succes, det har givet fiskerne deres frihed og valgmuligheder tilbage med et rigtigt godt resultat til følge. Færre undermålere er helt konkret netop det man er gået efter og det er lykkedes uden at følge de snerrende regler der i dag findes på området.
Konklusionen fra den bornholmske fisker er klar, for når det nye trawl benyttes, betyder det færre dage på havet, hvilket gavner fiskerens økonomi med sparet arbejdstid og mindre brændstofomkostninger til følge, men ligeledes giver det færre små fisk, så tilfredsheden er ikke til at tage fejl af.