Vestjyllands Andel har netop søsat »søstjerne-projektet«, i et samarbejde med muslingefiskeriet og Danish Marine Protein. Med produktionen vil man skabe økologisk og proteinrigtfoder til bl.a. smågrise, med høj fokus på bæredygtighed.
CEO for Vestjyllands Andel og bestyrelsesformand for Danish Marine Protein Steen Bitsch henviser netop i en kommentar til »Søstjerne-projektet«, at hensigten med at gå ind i projektet, har været at være en del at den biocirkulære dagsorden. Han fortæller at der i øjeblikket er en temmelig stor import af især økologiske soja-kager fra Kina, hvilket på den lange bane ikke er bæredygtigt.
Formålet med Vestjyllands Andel´s deltagelse er både at skabe en leverancesikkerhed af protein, men også at det er produceret bæredygtigt og lokalt.
Vind-vind for muslingefiskerne
Søstjernernes forkærlighed for blåmuslinger, gør den til en direkte konkurent med muslingefiskerne og »Søstjerne-projektet« kommer da også på det helt rigtige tidspunkt i følge Viggo Kjølhede fra Foreningen Muslingeerhvervet. »De spiser simpelthen så mange muslinger. Når først en muslingebanke er angrebet af søstjerner, tager det ikke lang tid, så er banken fuldstædigt væk og der er ikke en levende musling tilbage, kun tomme skaller.«
I konsekvensvurderingerne taler man også helt op mod 40.000 tons søstjerner i Limfjorden alene.
Niels Jørgen Madsen fra Danish Marine Protein glæder sig til at komme igang. Her vil man i første omgang have fokus på at lave nogle gode proteiner ud af søstjernerne. »På en god måde,« som Niels Jørgen Madsen siger. Men visionerne rækker længere ud, når det drejer sig om fremstilling af proteinmels-foder til de mange tusinde økologiske dyr. Derfor begrænser man sig ikke og åbner derfor også muligheden for at lave andre proteiner, på nogenlunde samme måde man producerer på idag.
Mangel på økologisk proteinmel til foder
Glæden over den nye produktion har også bredt sig til landbruget, hvor netop økologiske proteiner er en mangelvare. Knud Anker Munch der der økologisk landmand glæder sig over at få adgang til endnu en proteinkilde. For det er blevet mere sparsomt med de proteinkilder, som landbruget må bruge i den økologiske produktion. Derfor er endnu en proteinkilde yderst velkommen. Kravene til økologi er strenge.
Kilde: Vestjyllands Andel FiskerForum.dk