Fremtidsscenariet er mere plastik i havene end der er fisk, indenfor en overskuelig fremtid. På den baggrund og med en viden om, at plastik i verdenshavene er et af nutidens hurtigst voksende miljøproblemer. Hvor op imod 80 % af verdens samlede affaldsmængde i dag består af plastik, som hvert år, med mere end 300 millioner tons plastik, strømmer ud i verdenshavene, er tiden inde til en radikal indsats.
DTU går derfor sammen med fire andre forskningsinstitutioner for at undersøge konsekvenserne af plast i havet og behovet for ny lovgivning.
Forskningscenter »MarinePlastics«
Forskere fra fem danske forskningsinstitutioner, herunder DTU, går nu sammen om at udvikle ideer til og viden om samt løsninger af, plastikforureningen. Det sker i forskningscenteret MarinePlastics, som ledes af Aalborg Universitet og støttes af Velux Fonden med 20 millioner kroner.
Forskerne herfra vil undersøge mikroplast i plankton, muslinger og fisk. En projekt, der har deltagelse fra DTU Aqua og DTU Miljø, der skal undersøge mængden af mikroplast i fisk, dyr og plankton.
»Det kan få store konsekvenser for hele økosystemet, hvis mikroplast skader dyreplankton, som er fundamentet i havets fødekæder og føde for mange fisk, fugle og havpattedyr. Samtidig er mange mennesker bekymrede for, om der er mikroplast i fisk og skaldyr, og om det er et problem for deres sundhed«, forklarer professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua, om baggrunden for de undersøgelser og den forskning han leder, i samarbejde med seniorforsker Nanna B. Hartmann fra DTU Miljø.
For at kunne vurdere konsekvenserne af mikroplast for mennesker og miljø undersøger DTU-forskerne, under hvilke omstændigheder dyreplanton, fisk og skaldyr æder mikroplast, og hvad der sker, når de gør det. F.eks. kan mikroplastens størrelse, sammensætning og alder måske have betydning for, om den bliver ædt eller fravalgt som føde, og dermed om plasten kommer ind i fødekæden.
Tidligere forskning samt undersøgelser på dette område baserer sig på forsøg i laboratoriet med koncentrationer og mængder af mikroplast langt over det niveau, man finder i havet. Men DTU-forskerne vil anvende miljørealistiske koncentrationer af plast i deres forsøg og også supplere med undersøgelser af fordelingen af mikroplast i havet. Desuden vil forskerne forsyne forsøgsplasten med en bakteriebelægning, som man ser det i naturen, for at teste, om det øger dyrenes appetit på plasten.
Forskningsresultaterne omsættes til handling
»MarinePlastic« har som forskningscenter det erklærede mål, at komme med konkrete løsningsforslag samt gavnlige tiltag i samarbejde med interessenter og beslutningstagere. DTU Miljø foretager, i samarbejde med Roskilde Universitet, en analyse af hvilke videnskabelige informationer lovgivningsarbejdet mangler for, at man kan fastsætte regler samt vurderer om den nuværende regulering også er baseret på den nyeste viden. Til det siger lektor Steffen Foss Hansen fra DTU Miljø, »I projektet skal vi være bindeled mellem forskerne og andre interessenter, f.eks. myndigheder, producenter og ngo’er, så forskningsresultaterne kan gå fra teori til at blive omsat til reel handling. Måske mangler samfundet svar på centrale spørgsmål, som vi kan formidle videre til forskerne, og omvendt kan forskningen pege på forhold, der burde reguleres, og hvor der er viden nok til at gøre det«.
DTU Miljø vil også undersøge hvorledes reguleringen kan fremme innovationen, så der kan sættes mere skub i udviklingen af miljøvenlige alternativer. Fænomenet er velkendt, men hvad skal der egentligt til, for at sætte skub på plastområdet. Det undersøger forskerne nu fra februar 2019.
MarinePlastic – the Danish Centre for Research in Marine Plastic Pollution – er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Roskilde Universitet. MarinePlastic åbner officielt den 1. februar 2019 og skal frem til 31. januar 2023 arbejde intensivt med at indsamle viden om plastikforureningens typer, årsager, omfang, spredning, nedbrydning og miljømæssige konsekvenser og undersøge effekten af lovgivning og samfundsmæssige tiltag. MarinePlastic har et samlet budget på 26 millioner kroner, hvoraf de 20 millioner kroner er finansieret af Velux Fonden, mens resten er betalt af deltagerne i projektet. MarinePlastic har hovedkvarter på Aalborg Universitet og ledes af professor Jes Vollertsen, jv@civil.aau.dk, mobil: 28 95 91 95.
Jordens 5 plastik-supper kan ses her på Youtube
Kilde: DTU og Plasticchange FiskerForum.dk