Svend-Erik Andersen fyldte lørdag den 28. juli 2012, 50 år.
Nøjagtigt tre måneder efter Svend-Erik Andersen var med til at fejre 125 års jubilæum for Danmarks Fiskeriforening i Aalborg Kongres & Kultur center, fejre han personligt en anden mærkedag, hans egen 50 års fødselsdag.
Formandens engagement og ildhu for Dansk fiskeri er ubestridelig og aktivitetsniveauet er konstant i højeste gear med en altid fyldt kalender med rejser ned til Bruxelles, hvor EU og Danmarks fiskeripolitik i dag formes. Og rejser til købehavn, hvor danske politikere skal præges og informeres om dansk fiskeris ønsker og vilkår samt rejser til de mange lokale møder i fiskeriforeningerne og møder på hovedkontoret for Danmarks Fiskeriforening i Taulov.
Svend-Erik Andersens ildhu og lyst til fiskeriet, skal findes i formandens fiskeribaggrund, hvor der er dybe rødder i erhvervet. Han er født og opvokset i Østerby på Læsø som ældste søn i en familie af fiskere og han fører som sådan erhvervet videre som tredje generation af fiskere.
Han opretholder forbindelsen til erhvervet ved hvert år at tage på fiskeri i hans Strandby trawler, ‘FN 462 Jeanne’, hvor han fisker efter hummer og konsumfisk.
Skolemæssigt tog han efter endt 10. klasse, hyre som fisker. Efter yderligere et par år tog han skippereksamen ved Skipperskolen i Frederikshavn og første hyre som skipper blev i 1984 og i 1986 købte han sit første fartøj.
Men det var den organisatoriske side af fiskeriet som optog ham mest og han sad som formand i Strandby Fiskeriforening helt frem til foråret 2009, hvor han blev valgt til formand for Danmarks Fiskeriforening.
Dansk fiskeri står overfor store udfordringer og vil derfor fortsat kræve en stærkt engageret og udholdende formand som Svend-Erik Andersen.
FiskerForum.com