Den Nordiske forening ønsker i fremtiden, at bidrage til løsningen af konflikter internt mellem de nordiske lande.
Blandt andet de gentagne fiskerikonflikter, der specielt er opstået efter Islands og Færøernes fiskeri efter makrel og sild, der de sidste år, til stor fortrydelse for de øvrige medlemmer af Norden, har brudt anbefalingerne fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).
Under Nordisk Råds møde i Stockholm, stemte rådet for Miljø- og Naturresurse-udvalgets forslag om at gribe ind overfor overfiskeriet i de nordlige områder.
Rådet mente at konflikterne mere er et udtryk for manglende retningslinjer for fiskeriforvaltningen, end det er udtryk for noget andet. Derfor efterlyses vurderinger, der kan danne grundlag for langsigtet og holdbare løsninger i forvaltningen af vores fælles fiskebestande og at dette bedst gøres ved nye vurderinger mellem de nordiske lande indbyrdes.
Nogle mener modsat Nordisk Råd, at de går et forkert ærinde og der var derfor i Rådet ikke fuld enighed. I stedet mente flere norske medlemmer, at dette i stedet ville svække Nordisk Råd.
”Der er allerede FN-aftaler for fiskekvoter og der findes et internationalt organ (Den Nordøst-atlantiske fiskerikommission), som har en af deres fornemmeste opgaver, at bistå kyststaterne i samarbejdet om fordelingen af fiskekvoterne i Nord-Atlanten. At involverer Nordisk råd yderligere i de nationale interessekonflikter, vil i stedet svække Rådet,” siger det norske medlem af Nordisk Råd, Øyvind Halleraker. Denne holdning deles ikke af det Færøske rådsmedlem Sjùrdur Skale, der påpeger at,* ”dialoggen mellem politiker og interessenter i de forskellige lande om fiskerikonflikterne, desværre har været ret destruktivt og det har absolut ikke klædt det nordiske samarbejde.” *
I følge Helsinfors Aftalen, skal alle nordiske lande der har tilsluttet sig aftalen, deltage i samråd, når det drejer sig om fælles interessekonflikter som fiskeriet. Med anbefalingen fra ministerrådet in mente, vil der nu blive taget initiativ til at forbedre forudsætningerne for en langsigtet og holdbar forvaltning af de fælles fiskebestande.