Det skriver Financial Times, der tilskriver årsagen den islandske strejke mellem redere og fiskere samt de stigende priser på laks.
Den populære hvidfisk torsken, der i storbritanien hitter som englændernes ynglingsspise »Fish & chips«, forventes at stige i forhold til sidste år med næsten 30 procent. Forklaringen her er lakseprisens himmelflugt med næsten 45 procent. En prisstigning der har fået mange forbrugere til at kigge efter billigere erstatninger, hvilket har øget efterspørgslen på torsk, som ligeledes har oplevet en pæn prisstigning.
Priserne på islandske torsk er ikke steget nær så meget, trods den islandske fiskerikonflikt, da lagrene af frosne torsk har været store nok indtil videre, at indfri efterspørgslen fra forbrugerne. Men disse lagre er nu ved at være udtømte.
Priserne på islandske torsk forventes da også at stige yderligere i år, hvor torskefiskeriet topper mellem februar og april måned. Hvis ikke fiskerikonflikten løses snarest, vil det få indflydelse på fiskeriet som forsinkes. Det vil begrænse forsyningerne senere på året, og dermed presse priserne yderligere.