FOLKESTYRET HYLDER GRUNDLOVEN! Sådan lød slagordene til den stort anlagte demonstration i København og Aarhus, der vendte sig imod magtmisbrug, manglende respekt for grundloven, og demokratisk underskud, alt sammen arrangeret af landbruget. Hele aktionen forløb roligt og planmæssigt!
Det skønnes at ikke mindre end 500 traktorer – rygter siger op mod 850 stykker – var kommet til Langelinie, hvilket forårsagede større trafikale forsinkelser ind gennem den sjællandske, og især Københavnske lørdags-trafik, men netop dette, kan jo være med at understrege og pointere hele tanken bag aktionen. Mange tusinde mennesker var mødt op på kajen for at følge optrinnet. Der var opstillet en scene til lejligheden, hvor flere prominente gæster var på talerstolen, her i blandt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. De to store erhverv, landbruget og fiskeriet’s nyudnævnte minister Rasmus Prehn glimrede ved sit fravær – dagen havde ellers netop været en god glimrende anledning til at møde og tale til de erhverv han nu var udnævnt til at være minister for. Man står tilbage med undren hvorfor mon ministeren ikke greb denne helt indlysende og enestående chance.
Flåde af skibe ved Langelinie
Natten til lørdag kunne man følge skibene ned gennem Kattegat, for her til morgen i samlet trop at stå ned gennem Øresund, og præcis kl 10.30 at lægge til kaj ved Langelinie. Hele 850 meter kom skibene til at fylde da alle havde fået trosserne i land.
Politiet trak på tilladelse
Tingene så en smule sorte ud fredag aften, da Politet var ved at løbe fra de indgåede aftaler. Aftaler som var indhentet i samarbejde med selv samme etat gennem hele ugen, men heldigvis faldt tingene på plads, senere. Som om Politiet ikke er i modvind nok i disse dage, kan man jo undres over denne pludselige kovending i henhold til indgåede aftaler, man fristes næsten til at tro, at det atter engang, var selvsamme demonstration, der var årsag til dette.
Lørdag aften forlader de sidste skibe Københavns Havn, efter et solidt aftensmåltid, hvor kursen sættes nordover til hjemstavnen, eller direkte tilbage til fiskeriet igen.