Thyborøn Havn uddelte mandag den 12. december årets initiativpris for 15 gang.
Årets prismodtager er Thyborøn Shipyard og de to moderselskaber Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor. Prisen tildeles for »Initiativet til etablering af flydedokfaciliteter i Thyborøn Havn«.
Det har i mange år været et ønske at få etableret bedre dokfaciliteter i Thyborøn Havn, og der har gennem årene været gjort flere tiltag for, at det skulle lykkes.
Kynde & Toft og Thyborøn Skibs & Motor er to store maritime smedevirksomheder på Thyborøn Havn, som ikke kun arbejder lokalt, men har bred kontakt og relationer til den maritime sektor både nationalt og internationalt. I 2015 tog de to virksomheder initiativet til at investere i en flydedok og hente den hjem fra Gøteborg. Dermed kunne et længe næret ønske endelig gå i opfyldelse.
Flydedokken ankom i juli 2015 til Thyborøn Havn og gennem et forbilledligt samarbejde mellem initiativtagerne og Thyborøn Havn, kunne flydedokken i maj måned i år indvies og tages i brug i et nyt havnebassin, som blev planlagt og bygget på under et år.
Thyborøn Havns direktør siger i forbindelse med uddeling af prisen: »Kynde og Toft og Thyborøn Skibs & Motor har ikke kun taget et fantastisk initiativ og vist vilje til at investere. De to firmaer har også været særdeles dygtige og engagerede samarbejdspartnere i at finde løsninger på alle de udfordringer, som skulle løses på ganske kort tid for at få hele projektet til at lykkes«.
Indstillingen til prisen foretages af et udvalg på fire personer med kendskab til både erhvervslivet, havnen og fiskerierhvervet. Valget af prismodtager var i år let, da alle fire havde én og samme kandidat til prisen.
Direktør Jesper Holt Jensen siger i den forbindelse: »Udvalget var ikke i tvivl. Selvom der sker rigtigt meget i Thyborøn i disse år med mange positive initiativer og historier, så er initiativet til at få flydedokken til Thyborøn så absolut det største enkeltinitiativ, som viser en vilje og et investeringsmod ud over det sædvanlige.«
Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Bent Bro, havnekaptajn Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. Det er 15. gang Thyborøn havn uddeler initiativprisen. De tidligere modtagere af prisen er:>/p< 2002 Den første prismodtager var Thyborøn Fiskeauktion a/s v. bestyrelsesformand Anton Lilleøre og direktør/auktionsmester Sten Rønn Steen, som i 2002 modtog prisen for indførelsen af Danmarks første internetauktion. 2003 Den anden prismodtager var Michael Bork, der allerede som 20 årig købte L 66 MARIA BORK, og etablerede sig med sit første fartøj som selvstændig fisker. 2004 Som tredje prismodtager blev Michael Lodahl i 2004 valgt for den dynamik, han viser i de mange projekter, han er drivkraften bag. 2005 I 2005 var modtageren Anders Olesen for etableringen af virksomheden Wellfish, som han driver samtidigt med aktiviteterne i Fiskehallen i Den Røde Hal. 2006 Fiskeripuljen Thyborøns Kvoteselskab A/S, modtog prisen i 2006. Selskabet er etableret for at opkøbe fiskefartøjer med tilhørende rettigheder, kvoter og havdage til gavn for deltagerne i Fiskeripuljen Thyborøn. 2007 I 2007 var prismodtagen Knud Erik Abildtrup, Thyborøn NordsøRal a/s. Prisen blev givet for Knud Eriks energiske udvikling af Thyborøn NordsøRal og hans betydning som foregangsmand for hele grusområdet i Thyborøn. 2008 Prisen gik i 2008 til Fiskeriskolen i Thyborøn, for den positive udvikling af uddannelsen og sit bidrag til at forme fremtidens fiskere. 2009 I 2009 fik Thyborøn Skibssmedie som anerkendelse for virksomhedens evne til at produktudvikle i et godt samspil med virksomhedens kunder og førende eksperter. Senest er det igen lykkedes med virksomhedens succesfulde flydeskovle. 2010 Thyborøn Invest løb med prisen i 2010 som anerkendelse for virksomhedens opførelse af fryselager og lagerhal på Langholmkaj, og investering i lokaler til virksomheden DFPI A/S. 2011 Kenneth Smed fik i 2011 prisen. Prisen tildeles Kenneth Smed for hans udvidelse af Smed Marine Service med smedeværkstedet Skaarup & Salskov i Thyborøn. 2012 I 2012 blev prisen givet til John Anker H. Larsen for etablering af ”rederiet” med fartøjerne L 227 Grethe Hviid, L 229 Lykke Hametner, L 228 Susanita, S 229 Maria Hametner 2013 I 2013 gik prisen til Beddinghavnens Baadelaug for den flotte hovedistandsættelse og udvidelse af området i Beddingshavnen. Herunder den entusiasme og det gode samarbejde, der har været omkring projektet, samt den store indsats, der er ydet af bestyrelse, byggeudvalg og ikke mindst frivillige medhjælpere. 2014 I 2014 gik prisen til Henning Kjeldsen for etablering af Thyborøn Trawlbinderi på Thyborøn Havn, samt for tillid og loyalitet overfor havnes servicevirksomheder ved nybygning og ombygninger af fartøjer 2015 I 2015 gik prisen til L232 Tove Kynde og fiskeskipperne Martin Kynde og Tamme Bolt for initiativet til som ung fisker at etablere sig med eget fartøj og som etableret fisker at investere i at hjælpe en ny generation af fiskere i gang.