Trods faldende godsmængde, formåede Esbjerg Havn i årets 2010 at fastholde en høj omsætning på 140 mio. kr. og opnå det næstbedste økonomiske resultat i de senere år – 46,4 mio. kr.
Det oplyser Esbjerg Havn i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2010.
Esbjerg Havn har siden 2006 haft et akkumuleret overskud på 206 mio.kr. og alene i 2010 voksede egenkapitalen fra 329 til 375 mio. kr.
Havnen står overfor massive investeringer i forbindelse med etablering af en ny østhavn i perioden 2011-2013. Udvidelsen vil tilføre havnen ca. 650.000 m2 nye arealer og 1.000 m. kaj. Investeringen forventes at løbe op i 500 mio.kr. Til sammenligning har Es bjerg Havn i perioden 2006-2010 investeret knap 370 mio.kr.