Unødigt mange danskere dør, hvis de får et hjertestop. TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning indgår nu et treårigt strategisk samarbejde, der skal medvirke til at skabe en bedre førstehjælpskultur i Danmark. I første omgang betyder det, at databasen ”Dansk Hjertestopregister” bliver opdateret.
I dag er det kun 6,5 procent af de cirka 3500 danskere, der hvert år får et hjertestop uden for et hospital, som overlever og er i live efter de første 30 dage. Derfor er det vigtigt, at flere danskere uddannes i hjerte-lunge-redning og får adgang og kendskab til hjertestartere. Samtidig skal den professionelle indsats på hospitalerne og i forskningsmiljøerne udvikles og styrkes.
TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning har gennem en årrække haft et godt samarbejde, men nu etableres et mere formaliseret og strategisk samarbejde, som skal bidrage til, at flere akutte patienter opnår den rigtige behandling i rette tid, så flere overlever hjertestop.
Vigtig database opdateres Det første konkrete tiltag i samarbejdet er en opdatering af Dansk Hjertestopregister, der er en database, som indsamler oplysninger om de hjertestop, som sker uden for hospitalet. De seneste offentliggjorte data er dog fra 2005.
Registeret er et aktivt redskab i arbejdet med at nedbringe antallet af dødsfald i forbindelse med hjertestop, og overlæge og professor i kardiologi Christian Torp-Pedersen, der skal stå for at opdatere registeret, er glad for, at databasen nu bliver opdateret.
”Der er heldigvis blevet indsamlet data i forbindelse med hjertestop de sidste år, men problemet er, at alle skemaerne bare har ligget og samlet støv i 15 flyttekasser. Nu får vi mulighed for at få dem tastet ind, så vi igen kan bruge oplysningerne til noget,” siger Christian Torp-Pedersen.
Ifølge Christian Torp-Pedersen vil det især være på tre områder, at det bliver interessant at se på, hvordan udviklingen har været, når det gælder hjertestop uden for hospitalet.
”For det første er der jo kommet en del nye hjertestartere op i hele landet. Hvilken indvirkning har det? For det andet er der blevet givet flere kurser og mere information om, hvordan man kan hjælpe i en situation ved et hjertestop. Hvilken effekt har det haft? Og endelig er der også sket en del strukturændringer i blandt andet ambulancekørslen – det kunne også være interessant at se, om det har betydet noget,” siger Christian Torp-Pedersen.
Flere projekter Ud over arbejdet med hjertestopregisteret, vil det nye samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning betyde, at en række andre konkrete tiltag bliver igangsat. Samarbejdets formål er således at udvikle og drive fælles projekter inden for følgende områder:
=623; Uddannelse af lægfolk i hjerte-lunge-redning og AED/hjertestart efter den til enhver tid bedste standard.
=623; Øge lægfolks muligheder for adgang og kendskab til AED/hjertestartere.
=623; Udvikling og styrkelse af den professionelle indsats
=623; Udvikling af forskningsmiljøer for at tilvejebringe ny viden til højnelse af kompetencer på alle niveauer.
=623; Medvirke til at udvikle medicinske akutindsatser, herunder støtte til uddannelse og træning af læger og andre sundhedsprofessionelle.
Samarbejdets projekter vil blive koordineret i en samarbejdsgruppe med repræsentanter fra TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning, og med projektchef for TrygFondens akutindsatser, Grethe Thomas som ansvarlig.
