Grønland: Fiskeselskab kræver nyt udbud af grønlandske fiskekvoter

Af redaktionen FiskerForum.dk

Inua Fisheries Greenland ApS har søgt juridisk bistand og gør indsigelse mod Naalakkersuisuts tildeling af tiårige havgående kvoter til SiKu Trawl. Selskabet mener, at der ved afgørelsen er lagt vægt på forhold, som ikke fremgik tydeligt af udbudsbetingelserne. Grønlandske mediers dækning og det offentliggjorte udbudsmateriale rejser spørgsmål om, hvordan kriterierne konkret blev vægtet – men dokumenterer ikke i sig selv, at reglerne er tilsidesat.

Inua Fisheries Greenland ApS kræver, at Naalakkersuisut gennemfører et nyt udbud af de havgående kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder, som i august blev tildelt SiKu Trawl A/S for en tiårig periode.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Inua Fisheries dateret 8. september 2026. (Bringes i en seperat artikel på FiskerForum.dk)

Selskabet har søgt juridisk bistand og har gennem sine advokater gjort indsigelse mod Naalakkersuisuts afgørelse. Inua Fisheries understreger, at selskabet ikke anfægter Naalakkersuisuts ret til at tildele kvoterne til andre ansøgere. Kritikken retter sig derimod mod det grundlag og de kriterier, der blev anvendt ved vurderingen af ansøgningerne.

Otte selskaber søgte

Udbud 1 omfattede 2.468,5 ton hellefisk, 1.950 ton torsk og 166,6 ton helleflynder i Vestgrønland.

Naalakkersuisut oplyste i forbindelse med udbuddet, at ansøgerne skulle være 100 procent grønlandsk ejede selskaber, og at ejerne skulle være nye aktører, som ikke allerede var involveret i det havgående fiskeri. Der skulle blandt andet fremlægges dokumentation for finansiering, planer for fartøj og fiskeri samt en femårig forretningsplan.

I den offentliggjorte beskrivelse af Udbud 1 står der desuden, at der ved vurderingen ville blive lagt særlig vægt på antallet af ejere, og at selskaber med flest mulige ejere ville blive prioriteret.

Otte selskaber søgte om kvoterne, herunder Inua Fisheries og SiKu Trawl.

Sermitsoq skrev 11. august, at Inua Fisheries havde ejere fra mere end ti forskellige steder i Grønland. Selskabet har selv oplyst, at ejerkredsen bestod af 56 personer. Efter tildelingen oplyste SiKu Trawl til KNR, at selskabet havde 30 medejere. Forskellen i antallet af ejere er et af de forhold, som gør, at Inua Fisheries nu ønsker en nærmere forklaring på Naalakkersuisuts vurdering.

Antallet af ejere kan dog ikke alene fastslå, hvilket selskab der skulle have haft kvoterne, idet ansøgningerne også skulle opfylde en række øvrige krav.

Tidligere udbud blev annulleret

Forhistorien går tilbage til et tidligere udbud af havgående kvoter. Naalakkersuisut besluttede at annullere dette og gennemføre en ny proces.

• En af de officielle begrundelser var netop manglende spredning af ejerskabet. Naalakkersuisut skrev, at de fleste ansøgende selskaber havde få ejere, hvilket kunne betyde, at betydelige samfundsværdier blev overført til en lille gruppe personer. Naalakkersuisut ønskede derfor ansøgere med en større ejerkreds.
• En anden begrundelse var hensynet til de forvaltningsretlige principper. Naalakkersuisut skrev, at et nyt udbud var nødvendigt for at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og et solidt beslutningsgrundlag.

Det er blandt andet disse principper, Inua Fisheries nu henviser til i sin indsigelse.

Borgmester blandede sig i debatten

Mens behandlingen af det nye udbud fortsat var i gang, blandede borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen (Demokraatit), sig i debatten. Den 19. august offentliggjorde Sermitsiaq et åbent brev fra borgmesteren til Naalakkersuisoq for Fiskeri Peter Borg.

Her argumenterede borgmesteren for, at Naalakkersuisut skulle anlægge et regionalt perspektiv ved fordelingen af kvoterne og bruge fiskeriet til at skabe investeringer og arbejdspladser i Sydgrønland. Hun pegede blandt andet på muligheden for etablering af en moderne fiskefabrik i Narsaq. Ifølge Sermitsiaq arbejdede en af ansøgerne på det tidspunkt med et sådant projekt.

To dage senere – den 21. august – offentliggjorde Naalakkersuisut afgørelsen om Udbud 1 – Vinderen blev SiKu Trawl.

Naalakkersuisut fremhævede Sydgrønland og Narsaq

I begrundelsen for tildelingen fremhævede Naalakkersuisut blandt andet ønsket om at sprede ejerskabet i det havgående fiskeri til flere lokale aktører.

Om SiKu Trawl hed det ifølge KNR, at selskabet var nystiftet med nye aktører, og at selskabets udviklingsplan havde fokus på at styrke fiskeriet og erhvervsudviklingen i Sydgrønland og Narsaq.

Netop denne del af begrundelsen anfægtes nu af Inua Fisheries. Selskabet mener ikke, at regional erhvervsudvikling i Sydgrønland eller etablering af en fabrik i Narsaq fremgik som et særligt prioriteret kriterium i Udbud 1.

Det offentliggjorte materiale viser, at ansøgerne skulle oplyse, hvor de forventede at indhandle de 25 procent af hellefiskekvoten, der var omfattet af indhandlingspligt. Men der blev ikke udpeget en bestemt by eller fabrik.

Sermitsoq beskrev før afgørelsen dette således: I Udbud 1 blev der ikke sat navn eller by på de fabrikker, hvor fisken skulle indhandles.

Det står i modsætning til Udbud 2, hvor Naalakkersuisut udtrykkeligt fastsatte, at den indhandlingspligtige hellefisk skulle landes i Aasiaat, og hvor sikring af beskæftigelsen i Aasiaat specifikt indgik i vurderingskriterierne.

SiKu Trawl: Pålagt at udvikle fiskeriet i Sydgrønland

Efter tildelingen fortalte SiKu Trawls direktør Pavia Egede Lund til Sermitsiaq, at selskabet ville arbejde for at etablere en produktionsfabrik i Narsaq.

Han sagde samtidig:  Vi er blevet pålagt at videreudvikle fiskeriet i Sydgrønland.

På dette tidspunkt var de konkrete rammer for fabrikken imidlertid endnu ikke fastlagt. Direktøren kunne ikke oplyse, hvor fabrikken præcist skulle ligge, om der skulle bygges en ny fabrik eller anvendes en eksisterende bygning, eller hvor mange arbejdspladser projektet ville skabe.

Sermitsoq konstaterede samtidig, at vinderne af Udbud 1 selv kunne bestemme, hvor den indhandlingspligtige del af hellefisken skulle landes.

Inua Fisheries stiller spørgsmål ved kriterierne

Inua Fisheries mener på den baggrund, at det bør afklares, hvilken betydning planerne for Narsaq og Sydgrønland faktisk fik ved Naalakkersuisuts afgørelse. Selskabet anfører blandt andet, at begrundelsen for afslaget indeholder forhold, som det efter selskabets opfattelse ikke er muligt at genfinde blandt de offentliggjorte prioriteringskriterier.

Inua Fisheries mener desuden, at det ikke fremgår tilstrækkeligt klart, hvordan ansøgningerne blev pointbedømt, eller hvilken vægt de forskellige kriterier fik. Selskabet kæder også Naalakkersuisuts efterfølgende fremhævelse af Narsaq sammen med den offentlige debat om en fiskefabrik i byen og borgmesterens åbne brev.

Der foreligger på det offentliggjorte grundlag imidlertid ikke dokumentation for, at borgmesterens brev har haft betydning for Naalakkersuisuts afgørelse. Det er således Inua Fisheries’ opfattelse og et spørgsmål, selskabet ønsker belyst – ikke et dokumenteret forhold.

Kræver nyt udbud

På den baggrund har Inua Fisheries gennem sine juridiske rådgivere gjort indsigelse mod Naalakkersuisuts afgørelse om Udbud 1 og kræver, at der gennemføres et nyt udbud.

Når der træffes beslutning om retten til at udnytte vores fælles værdifulde ressourcer i ti år, og der er tale om meget store værdier, er det en væsentlig beslutning. Derfor er det vigtigt, at tildelingen af sådanne værdier sker på grundlag af klare, på forhånd kendte og utvetydige kriterier, siger Jens Peter Larsen, bestyrelsesformand for Inua Fisheries Greenland ApS.

Sagen rejser dermed først og fremmest spørgsmålet om, hvordan Naalakkersuisut konkret har vægtet de enkelte kriterier i Udbud 1. Det offentliggjorte materiale viser, at antallet af ejere skulle tillægges særlig vægt, mens Naalakkersuisut efter tildelingen samtidig fremhævede SiKu Trawls planer for Sydgrønland og Narsaq.

Det dokumenterer ikke i sig selv, at tildelingen er sket i strid med udbudsbetingelserne eller forvaltningsretlige regler.

En endelig vurdering kræver blandt andet indsigt i Naalakkersuisuts samlede evaluering af de kvalificerede ansøgninger, herunder eventuelle pointskemaer, evalueringsnotater og den konkrete begrundelse, som Inua Fisheries har modtaget.

På baggrund af Inua Fisheries’ indsigelse kunne man stille følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

1. Hvilken konkret vægt blev der lagt på antallet af ejere ved vurderingen af ansøgningerne til Udbud 1?
2. Hvor mange ejere lagde Naalakkersuisut til grund for vurderingen af henholdsvis Inua Fisheries og SiKu Trawl?
3. Indgik udvikling af fiskeriet og erhvervslivet i Sydgrønland og specifikt Narsaq som et vurderingskriterium, og i givet fald hvor fremgik dette af udbudsmaterialet?
4. Hvilken betydning havde SiKu Trawls planer om en fabrik i Narsaq for selskabets samlede vurdering?
5. Hvilke konkrete forpligtelser ligger bag SiKu Trawls oplysning om, at selskabet er blevet »pålagt at videreudvikle fiskeriet i Sydgrønland«?
6. Har borgmester Malene Vahl Rasmussens åbne brev af 19. august eller andre politiske henvendelser indgået i beslutningsgrundlaget?
7. Vil Naalakkersuisut offentliggøre evalueringsmodellen, pointgivningen eller anden dokumentation, der viser, hvordan de kvalificerede tilbud blev vurderet i forhold til hinanden?
8. Hvad er Naalakkersuisuts kommentar til Inua Fisheries’ krav om, at Udbud 1 gennemføres på ny?