Fra nytår rammer CO2-afgiften dansk fiskeri med fuld styrke. Fiskere, der sejler på diesel, vil blive pålagt en afgift, men uden mulighed for at skifte til grønt brændstof. Det betyder, at CO2-afgiften ikke er en hjælp til den grønne omstilling, som den er tiltænkt, men derimod en økonomisk byrde, der kan få alvorlige konsekvenser for fiskeriet.
Fiskeriordfører Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne kalder det »en økonomisk straf for fiskerne«. Som han påpeger, »har det intet med grøn omstilling at gøre.« Fiskerne står uden alternativer til diesel, og den nye afgift vil gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen, understreger Fiskeriordføren fra Danmarks Demokraterne overfor FiskerForum.dk.
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening (DFPO) advarer i Altinget Maritim om, at CO2-afgiften vil kvæle dansk fiskeri. Ifølge beregninger vil 45% af de danske fiskefartøjer blive ulønsomme, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. Formanden for DFPO understreger, at den nuværende situation er skadelig for udviklingen af dansk fiskeri: »Vi har simpelthen ingen regulære omstillingsmuligheder,« siger han. »Vi risikerer at miste arbejdspladser og få færre landinger i danske havne.«
Så hvad gør regeringen?
Fødevareminister Jacob Jensen (V) anerkender fiskernes frustration og lover i Altinget Maritim om, at tage spørgsmålet op i de kommende forhandlinger om en ny fiskeriaftale. Men fiskerne venter på en løsning, der kan sikre deres fremtid, mens de står med hænderne bundet af en CO2-afgift, som de simpelthen ikke kan betale uden alternativer.
Fiskerne straffes med CO2-afgift uden alternativ
- Dato: 26/11/2024
- kl. 13:39
- Kilde: Altinget Maritim, FiskerForum.dk
- Tags: Co2-afgift
- Land: Danmark
Foto / Video:
Danmarks Demokraterne
ANNONCER