Indenfor den seneste måned har EUC Norvest Fiskeriskolen i Thyborøn, aktivt deltaget både i Uddannelsesmessen i Thyhallen på Mors, og sat Skolen på landkortet, da Fiskeriminister Eva Kjer Hansen deltog i årets »Blå Bevis Dag« på Skolen. De er netop nu aktuelle på uddannelsesmessen i Sparekassen Thy Arena i Nykøbing og ydermere på torsdag den 29. november, hvor man afholder et Åbent Hus arrangement på Ærøvej i Thyborøn.
Så på torsdag, den 29. november 2018 mellem kl. 14 og 19, kan kommende elever og kursister samt samarbejdspartnere og øvrige interesserede besøge den aktive skole i Thyborøn.
Her åbner man værkstederne på skolen, hvor interesserede kan få mere at vide om undervisningen og det faglige, men også komme ombord på undervisningsskibet »Athene« mellem kl. 14 og 16 på Gåseholm.
Få samtidig meget mere at vide om Skolens kompetencer og dens opgave, med at uddanne og udvikle kompetente medarbejdere til fiskerierhvervet og de øvrige blå erhverv.
Skolen er yderst aktiv og tilbyder målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, der ruster fiskerierhvervet og øvrige ansatte bedst muligt til fremtidens udfordringer. Derudover udbyder skolen efteruddannelse indenfor andre relevante fagområder, bl.a. ledelse, økonomi, sprog og IT.
En moderne og veludstyrede Fiskeriskole
Skolen holder til i moderne og veludstyrede lokaler, som gør det særdeles attraktivt til afholdelse af arrangementer af forskellig art. Skolen kan bl.a. tilbyde forplejning, overnatning og gode undervisningslokaler og medvirke ved den praktiske planlægning og afvikling af arrangementet.
Fiskeriskolen er vært med kaffe og kage til alle besøgende på »Åbent Hus Dagen« – så tøv ikke – læg turen forbi Skolen på Torsdag og bliv en smule klogere.
Vel mødt.
Kilde: FiskeriSkolen Thyborøn FiskerForum.dk