Rasmus Prehn, socialdemokratisk minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, beskyldes i disse dage for at fedte sig ind hos journalister med rigeligt mad og drikke. Sådan beskrives han af Nordjyske i en leder, der således ikke mener han fortjener genvalg.
Det er Nordjyske’s debatredaktør der er ude med riven efter fødevareministeren Rasmus Prehn (A) og hvor han i lederen blandt andet skriver, »det virkeligt ulækre består i, at fødevareministeren har en fortid som intet mindre end bilagsordfører. I flere år var Lars Løkke Rasmussen som blandt andet finansminister for Venstre, under kraftig beskydning for at have rod i sine bilag. Dengang var Rasmus Prehn en aldeles utrættelig forkæmper for, at ganske enkelt alt skulle lægges frem ned i alle detaljer. Faktisk mente han, at såvel ministre som spindoktorer burde tvinges til at fremlægge samtlige repræsentationsudgifter til fri beskuelse på ministeriernes hjemmesider.«
I dag vil han ikke engang opgive det rigtige navn på et restaurantbilag med forkert navn på. Fra moralens vogter er han blevet til dobbeltmoralens vogter.
Du kan læse om hændelsen, som Ekstra-Bladet har afdækket i en artikel fra den 6. juli 2022, her.
Det har medført adskillige reaktioner, fra blandt andet partiet Venstre der kke uden grund har bedt om at få ministeren i samråd, mens Enhedslisten, på den anden side, har foreslået at tage ministeriets kreditkort fra ham. Flere ønsker fødevareministeren sat under en eller anden form for administration, da Rasmus Prehn (S) åbenbart har svært ved at kende forskel på – dit og mit – fælleskassen eller egen pengepung.
FiskerForum.dk mener
Dansk fiskeri står i de kommende år, overfor vanskelige og meget komplicerede forhandlinger om fiskeriets fremtid. Der kæmpes mod »de røde partiers« og »miljø- og BevarMigVel-organitionernes« grønne klimaplaner, der vil forcere indførelsen af alt fra – havvindmøller og energi-øer samt indføre trawl-fri zoner og endnu flere fiskeri-frie områder i de danske farvande (havstrategiplanen). Og skabe yderligere begrænsninger for fiskeriet, ved at pålægge Co2-afgifter, på ét i forvejen hårdt presset erhverv, der lider under en vægelsindede minister og et ministerium, der endnu ikke har sat skub i kompensationen for Brexit og heller ikke har spillet ud med en fornuftig »ophugningsplan« for dele af dansk fiskeri. Ligeledes vånder hele Østersø-fiskeriet sig under et bureaukratisk regeltyranni, der med en kvotepolitik og åle-forbud samt lukkeperioder risikerer, at stoppe alle erhvervs-fiskererer her. Regeringens lovede plan for fremtidens fiskeri i Østersøen, blev en fuser og er en ren ommer.Så vores fiskeriminister står overfor store opgaver de kommende år. Men det kræver, som i alle andre forhandlinger også, en tillids-vækkende person, til at stå i spidsen. Som ubestridt fremstår »ren i kanterne« og som ved sin troværdige fremtoning, kan samle til enighed. Den modsatte person, formår end ikke at sætte sig igennem på samme måde. Derfor ser FiskerForum.dk frem til et snarligt valg, hvor der bliver ryddet op blandt »utroværdige ministre og embedsmænd«, så tilliden kan blive genskabt og vi kan få troværdige personer tilbage på de pladser, som de næste par år, skal navigere dansk fiskeri igennem klimaplanerne og dermed sikre dansk fiskeri i mange år fremover.