Med ordene fra sidste generalforsamling i Skagen Fiskeriforening i frisk erindring, hvor formanden Carl Jesper Hermansen berettede om et godt 2016 fiskeri og dermed et rigtigt fornuftigt år for medlemmerne, vil samme ordlyd sikkert blive brugt om 2017, når den nordjyske formand, for sidste gang svinger taktstokken ved generalforsamlingen den 22. december 2017.
Carl Jesper Hermansen takker af efter mere end 30 år i Skagen Fiskeriforenings bestyrelse, heraf de sidste 13 år som formand. »Det har været nogle rigtig gode år«, forklarer formanden til FiskerForum og nævner selv specielt, som det mest positive i sin »regeringstid«, indførelsen af IOK og FKA, der er de individuelle omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele, der dengang betød et kæmpe boost til fiskeriet rent økonomiske. Netop det der skulle til for at få fiskeriet på rette fod igen.
På Toppen
Ikke kun geografisk på toppen af Danmark, men også for formanden og fiskeriforeningen, der i disse år også har kunnet glæde sig over et fiskeri på toppen. Et fiskeri der i år har vist rigtig gode takter og givet optimismen tilbage til erhvervet, både for konsum og industrifiskeriet. Bedre aflevering til den kommende generalforsamling den 22. december 2017 i Skagen Fiskeriforening, kan en formand næppe ønske sig.
Smilet bliver mere stramt efter spørgsmålet fra FiskerForum, om hvorledes dansk fiskeri vil se ud efter 2017. For med de sidste dages begivenheder, med en rokade i ministeriet for fiskeri, hvor Esben Lunde Larsen er blevet gået og Karen Ellemann er kommet til, samt det faktum at fiskeriets anliggender bliver flyttet over i en fiskeristyrelse under udenrigsministiet. Et tiltag der umiddelbart pleaser Dansk Folkeparti med Ib Poulsen, der sammen med et flertal i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og de Radikale. Et flertal der efter Hermansens mening, trækker dansk fiskeri skævt.
Ved udgangen af 2017 slutter en formandsperiode og om det bliver flere golfslag eller nogle tillidsposter der trækker i den 67 årige Carl Jesper Hermansen, ligger stadig i overvejelserne for den afgående formand, der dog helt sikkert ikke slipper fiskeriet helt.
FiskerForum.dk