Havplanen pegede på procenter og ikke på at der skulle lukkes 15 nye områder, men et nyt udspil fra Erhvervsministeriet rykker beskyttelsen hurtigere og bredere end oprindeligt aftalt i Havplanen.
Da havplanen blev vedtaget i juni måned 2023, var der bred politisk enighed om kursen for det danske hav. Planen fastlagde klare mål i procenter, men undlod bevidst at udpege et konkret antal nye, strengt beskyttede havområder. Det skulle ske gradvist – og i dialog med de erhverv, der bruger havet, herunder fiskeriet.
Alligevel har erhvervsminister Morten Bødskov nu fremlagt et notat i de igangværende havforhandlinger, hvor regeringen foreslår 15 nye strengt beskyttede havområder i Kattegat, Storebælt, Skagerrak og Nordsøen.
Det skriver Altinget Miljø (Læs her)
Sammen med det allerede vedtagne område ved Mejl Flak vil vil forslaget bringe Danmark op på 8 procent strengt beskyttet havnatur, i forhold til de oprindelige 6 procent – en stigning på to procentpoint.
Havplanens tal – og dens hensigt
Havplanen opererer ikke med et fast antal områder, men med andelstal:
- Den samlede natur- og miljøbeskyttelse på havet udgør mere end 30 procent af det danske havareal.
Heraf er strengt beskyttet natur øget:
- fra ca. 4 procent i den tidligere plan
- til 6 procent med havplanen fra 2023
- videre til 8 procent i 2028
- og 10 procent i 2030.
De resterende beskyttede områder består blandt andet af Natura 2000-områder, havstrategiområder, fredninger samt natur- og vildtreservater, hvor der fortsat kan være aktivitet under regulerede forhold.
Intentionen var ifølge planen, at udviklingen mod mere streng beskyttelse skulle ske trinvist og balanceret – og med hensyn til vigtige fiskepladser.
Ét stort spring – uden dialog?
Netop tempoet og metoden bag regeringens forslag vækker bekymring hos fiskeriet. Ifølge Danmarks Fiskeriforening flugter udspillet dårligt med havplanens ånd.
»Vi er meget bekymrede over regeringens forslag, som rammer flere vigtige fiskeriområder – både for trawl- og garnfiskere. Det står direkte i havplanen, at der skal tages hensyn til vigtige fiskepladser, og at udpegningen skal ske i dialog med fiskerne,« siger formand Svend-Erik Andersen til Altinget.dk
Ifølge fiskeriet har dialogen været begrænset, og flere af de foreslåede områder er netop steder, hvor der enten foregår aktivt fiskeri eller er udviklingsprojekter i gang.
Skagerrak og Store Middelgrund under lup
Særligt Skagerrak fremhæves som problematisk. Området er præget af både intensivt fiskeri og tung skibstrafik, hvilket ifølge fiskeriet rejser tvivl om, hvorvidt total lukning reelt vil gavne naturen.
Også Store Middelgrund giver anledning til kritik. Her er fiskeriet i samarbejde med DTU Aqua i gang med at udvikle et mere skånsomt tejnefiskeri efter jomfruhummer – et projekt, der risikerer at blive lukket ned, hvis området gøres strengt beskyttet
»Det er svært at se logikken i at lukke områder, hvor vi netop arbejder med nye og mere bæredygtige fiskeriformer,« understreger formanden for Danmarks Fiskeriforening og efterlyser den dialog, som havplanen forudsætter.
Naturorganisationer vil lukke helt
På den anden side presser naturorganisationerne på for en mere konsekvent linje. Danmarks Naturfredningsforening DN og Verdensnaturfonden WWF bakker op om flere af de foreslåede områder og ønsker dem fuldstændig lukket for al aktivitet – ikke kun erhvervsfiskeri, men også lystfiskeri, jagt og sejlads.
Her opstår ifølge fiskeriet et centralt politisk spørgsmål: Skal strengt beskyttet havnatur altid betyde total lukning, eller kan der – som havplanen lagde op til – findes løsninger, hvor naturhensyn og erhverv kan eksistere side om side?
Balance eller kursændring?
Kritikken handler derfor ikke kun om antallet af områder, men om retningen. Havplanen blev vedtaget som et kompromis mellem beskyttelse, energi, transport og fiskeri. Forslaget om 15 nye strengt beskyttede områder opleves af fiskeriet som et skifte fra gradvis udbygning til hurtig og ensidig lukning.
Erhvervsminister Morten Bødskov har ikke ønsket at kommentere forslaget til Altinget.dk, under de igangværende forhandlinger.
Men spørgsmålet står tilbage:
Er regeringens udspil en naturlig videreførelse af havplanen – eller et brud med den balance, der var forudsætningen for den brede politiske opbakning?
For fiskeriet er svaret klart: Beskyttelse ja – men ikke uden dialog og ikke uden hensyn til dem, der lever af havet.
Du kan læse mere om aftalen mellem SVM-Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. (Læs her)
