Netop nu fyger det med anklager mellem de radikales Christian Friis Bach og Rasmus Ejrnær, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Her lades der ikke noget tilbage i diskussionen omkring sidste uges 2030-panelets status på verdensmålene.
Her gik den radikale Christian Friis Bach i et hårdt og meget direkte angreb på blandt andet Rasmus Ejrnæs, for at være en ekstrem politisk aktivist, der har forklædt sig selv som forsker. Under dette dække, har Rasmus Ejrnæs ifølge Christian Friis Bach, gjort umådelig skade i hele debatten om biodiversitet og Natur-national-parkerne i Danmark med den ekstreme tilgang han har til debatten, understregede Christian Friis Bach (se klip efter omkring 23 minutter).
Meldingen fra den radikale folketingspolitiker, kom som reaktion på, at biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs ved Aarhus Universitet og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum Morten D.D. Hansen, samt seniorrådgiver ved WWF Thor Hjarsen og biodiversitetsrådets formand Signe Normand alle kritiserede 2030-panelets status på verdensmålene.
Kritikken lyder, at den nye rapport tegner et skønmaleri af naturens tilstand, og rapporten blev af Morten D.D. Hansen og Rasmus Ejrnæs blandt andet betegnet som »bullshit« og »sjusket«, skriver Altinget. Ved konferencen gav Christian Friis Bach derfor tilbage og langede dermed ud efter de to biologer.
Der er stor forskel på at være fagligt oplysende, som en forsker bør være, til at være markant ensidigt kritiserende og dermed at give udtryk for en bestemt politisk holdning.
Den samme problemstilling har Fiskeriet – Der slås man også med politisk farvede og selvbestaltede fageksperter, der udfra en bestemt agenda, igen og igen kører i den samme rille på en »gammel 50´er LP«, hvor blandt andet trawlfiskeriet udskammes, med påstanden om et overfiskeri, gøres det til én af de største presfaktorer på det danske havmiljø.
At fiskerne, i denne sammenhæng bliver udhængt som syndebukke for alle ulykker omkring de danske farvande, er alligevel for groft, men ikke desto mindre er det der sker i debatten.
Læs eksempler herunder:
- »Trawlfiskeriet er ikke blot et naturskadeligt foretagende, det er også en klimasynder. For danske fiskerbåde, der trækker bundtrawl hen over havbunden, er del af en klimabelastning lige så stor som hele luftfartsindustrien tilsammen«, skriver Enhedslistens miljøordfører Søren Egge Rasmussen.
- »Fiskeri med bundslæbende redskaber udjævner havbunden, ødelægger strukturen og fjerner de sårbare bunddyr og -planter,« skriver Cathrine Pedersen Schirmer Havpolitisk seniorrådgiver for Danmarks naturfredningsforening.
- »Bundtrawl er en fiskemetode, hvor tunge net slæbes hen over havbunden. I tillæg til at fange fisk, ødelægges havbundens komplekse strukturer, økosystemets balance og havets fødekæder,« skriver Verdensnaturfonden WWF.
- Og mange andre tilsvarende beskyldninger fra NGO´er og seniorbiologer fra de grønne miljøorganisationer har fulgt trop med lignende udsagn.
Trawlfiskeriet har ændret sig markant de sidste mange år
Aquamind havde i en rapport for over 10 år siden sat følgende målsætning op for det demersale fiskeri (bundtrawl). Her viste man, at man kune sænke brændstofforbruget og gøre konsumfiskeriet mere selektivt, effektivt og skånsomt, til gavn for alle grene af fiskerierhvervet.
Med de stigende brændstofpriser er det nærmest bydende nødvendigt og helt afgørende for erhvervets overlevelse, at der forsøges med nye alternative løsninger, for at nedbringe udgiften til brændstof. Formålet med projektet var at vise, at det er muligt på samme tid at reducere brændstofforbruget markant, mindske bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet efter konsumfisk i Nordsøen og Skagerrak.
Det er lykkedes til fulde.
I dag kan et bundtrawl med trawlskovle monteres med sensorer, så trawlskovlene kan holdes »svævende« over havbunden (ingen bundpåvirkning her) og stadigt være i stand til både at holde spil og højde, når der trawles. Det er nu både selektivt (reduceret bifangst) og skånsomt (ringe bundkontakt) og dermed også bæredygtigt (skåner fisk og havmiljø samt bedre biodiversitet).
Så Danmarks mest anvendte og benyttede redskab til fangst af fisk – trawlet, er nu kommet i kategori med andre skånsomme fiskeredskaber.
Skån os for de mange selvbestaltede grønne og røde »seniorrådgivere« og »fageksperter«, der alene udfra et politisk perspektiv udtaler sig om et fiskeri-område, hvor fagligheden burde være altafgørende. Lad det gælde i enhver fiskeridiskussion og -debat, fremover.
